Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce

Vil du som pædagogisk leder være med til at skabe samtidens skole på Skolen på Grundtvigsvej, Frederiksberg


Vi søger en pædagogisk leder til mellemtrinnet, der er er optaget af pædagogisk og didaktisk udvikling og samtidig har flair for at skabe sikker drift i et tæt samarbejde med det øvrige ledelsesteam. 

 

På Skolen på Grundtvigsvej står vi sammen om ambitionen om at skabe en skole, hvor alle hører til – og alle har noget at bidrage med – og hvor børn og voksne oplever sammenhæng og mening i hverdagen. Derfor arbejder vi med projektbaseret læring, som en rød tråd gennem hele skoleforløbet. Derfor er børnene både en del af deres nære hjemgruppe/klasse og deres større fællesskab på tværs af tre klasser. Og derfor arbejder vi med den sammenhængende dag i skole og fritid. Alt det kan vi kun i tæt og forpligtende samarbejde mellem lærere, pædagoger og ledelse.

På mellemtrinnet arbejder vi med aldersblandede afdelinger, hvor børnene både er del af årgangsbaserede klasser og fleksible hold på tværs af 3. – 5. årgang. Som pædagogisk leder vil du skulle varetage opgaver knyttet til ledelsen af vores tre teams på mellemtrinnet. Ledelsesopgaven omfatter pædagogisk og didaktisk ledelse, samarbejdet med teamet om at skabe inkluderende læringsmiljøer, herunder at indgå som tovholder og sparringspartner med team, ressourcepersoner og forældre i forbindelse med børnesager. Desuden skal du løfte opgaver relateret til personaleledelse, teamledelse, skole-hjemsamarbejde mm. 

Vi har også et stort og velfungerende PLC/ressourcecenter, hvor vi samarbejder med vejlederne om at skabe inkluderende læringsmiljøer. Her vi godt i gang med at udvikle vores indsatser med fokus på at udvikle læringsmiljøet til gavn for alle elever. Så hvis du har erfaring med ledelse af PLC/ressourcecenter, inkluderende fællesskaber og herunder evt. fællesskabende didaktikker og co-teaching, så er det en fordel, men ikke en forudsætning. 

Vores ledelsesteam afspejler det tætte samarbejde mellem lærere og pædagoger og mellem skole og fritid. Som del af den samlede ledelse vil du indgå i fordelingen af de samlede ledelsesopgaver i alt fra den strategiske pædagogiske udvikling af hele skolen til de driftsopgaver, der er en forudsætning for at hverdagen fungerer. 

Vi forventer ikke, at du kan det hele på forhånd, og alt efter dine kompetencer og erfaringer vil vi finde den endelige fordeling af opgaver og ansvar i fællesskab.  Det vigtigste er at du har mod på ledelsesopgaven, på at lede i sammenhæng og i samarbejde. Så hvis vil være med til at drive skolens pædagogiske udvikling i tæt samarbejde med medarbejdere, og hvis du deler vores helhedsorienterede syn på børn og på skole og fritid, så har du muligheden for at være med til at udvikle samtidens skole- og fritidstilbud. 

Vi tilbyder:

  • en mulighed for at arbejde med didaktisk udvikling i et ledelsesperspektiv 
  • en yderst kompetent, velfungerende, udviklingsparat og ansvarlig personalegruppe, som samarbejder på tværs af faggrupper og deler ansvaret for børnenes hele dag
  • et ledelsesteam, der brænder for skoleudvikling, og som har høje ambitioner på børnenes, medarbejdernes og egne vegne
  • et velfungerende og højtprioriteret PLC som danner en fælles ramme for udvikling af inkluderende læringsfællesskaber
  • en skole, der tør gå nye veje og i fællesskab danner ny skole
  • et arbejdsmiljø, der er præget af høj trivsel for både børn og voksne
  • et velfungerende skolevæsen og et godt ledernetværk på tværs af skolerne på Frederiksberg
  • Gode muligheder for videreuddannelse og kompetenceudvikling

Vi ønsker os en pædagogisk leder der:

  • kan yde pædagogisk sparring til medarbejderne 
  • kan lede teams og fælles opgaveløsning med fokus på udbytte for børnene
  • kan organisere og facilitere pædagogiske processer
  • kan være med til at fremme en feedback- og evalueringskultur
  • kan lede og løse opgaver selvstændigt og i samarbejde
  • har en anerkendende tilgang til personaleledelse og tror på, at inddragelse og medansvar giver de bedste resultater
  • er dygtig til kommunikation og som fremtræder med ro, overblik og personlig autoritet i relation til børn, forældre og personale
  • er teamplayer, loyal og næres af teamledelse
  • har en relevant videregående uddannelse, f.eks. diplom eller master i ledelse, pædagogik eller evaluering samt erfaring fra skolesektoren.
     

Ansættelse sker pr. 01.10.2024. Dine løn- og ansættelsesvilkår vil ske efter aftale med din forhandlingsberettigede organisation med udgangspunkt i Ny Løn. Vi gør opmærksom på, at inden ansættelse kan finde sted, skal du fremvise en §36 straffeattest (børneattest) samt en almindelig §11 straffeattest.


Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at henvende dig til skolens leder, Helle Bjerg hebj02@frederiksberg.dk 28980518

Ansøgningsfrist er den 16. august 2024. Ansøgning sendes elektronisk via Frederiksberg kommunes hjemmeside
 

Samtaleforløbet foregår over to runder: 1. samtale onsdag d.21. august og 2. samtale mandag d.26. august


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.



🕑 Fuld tid  |  Frederiksberg  |  2024-07-16 16:39:00

Ansøg her


Del i dit netværk
Virksomhed
Frederiksberg Kommune
Arbejdssted
Grundtvigsvej 11,
1864 Frederiksberg
Kviknummer
LJA-1598
Fag
Ledelse,Øvrige Job
Ansøgningsfrist
16-07-2024 16:39



Retur til søgning

Annonce