Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Annonce

Skoleleder til Næsby Skole


Drømmer du om at stå i spidsen for en velfungerende skole, hvor omdrejningspunktet er at skabe den bedste skole for alle børn? Og motiveres du af at inddrage børn, forældre og medarbejdere i skolens udvikling og virke - så kan det være dig, vi søger!

Vi søger en skoleleder til Næsby Skole, der sammen med elever, forældre, medarbejdere og ledelse kan fortsætte udviklingen af en ny moderniseret skole i Næsby.

Næsby Skole
Næsby Skole ligger i det nordlige Odense midt i et villakvarter omgivet af natur - kun 5 km. fra centrum af Odense. Det giver mulighed for at inddrage byens kulturelle tilbud og naturen i skolens undervisning og pædagogiske praksis. Skolen har de seneste år været igennem en stor renovering, og fremstår i dag som en moderne folkeskole med nyrenoverede faglokaler, klasseværelser og fællesrum.

Skolen har ca. 400 elever fordelt på to spor fra 0.-9. kl. Der er ansat 51 dedikerede og kompetente medarbejdere og et engageret ledelsesteam, der består af en souschef/afdelingsleder for ungemiljøet og en afdelingsleder for børnemiljøet/SFO/SFO2.
 
Om stillingen
Du bliver en del af et ledelsesteam, som vil hinanden. Vi sparrer og udvikler os sammen i tryghed og fortrolighed og inddrager humor som en positiv ingrediens i samarbejdet.
Vi er åbne, forandringsparate og ser positivt på forskellige indgange og perspektiver på ledelsesarbejdet, da vi ønsker en kontinuerlig udvikling. Som ledelsesteam arbejder vi ud fra en fælles rød tråd, så alle kender retningen, vi skal.
Du bliver desuden en del af en fantastisk personalegruppe, en skøn flok børn og en god og aktiv forældrekreds. Vi er et fællesskab og en arbejdsplads, som vi sammen værner om.

Som skoleleder får du ansvar for

  • skolens drift og udvikling
  • skolens strategiske retning i samarbejde med forvaltningen, skolebestyrelsen, ledelsesteamet og medarbejderne
  • at bistå med faglig ledelse og sparring på ledelses- og medarbejderniveau
  • at sætte retning og facilitere strategiske processer, så idéer og visioner bliver til virkelighed.
  • skolens økonomi og administration.

Faglige og personlige kvalifikationer
Vi søger en leder, som har erfaring med skoleledelse. Med dine værdier og dit professionelle blik på den fortsatte didaktiske og pædagogiske udvikling, skal du være optaget af at sætte retning og arbejde for, at Næsby Skole fortsætter med at være en attraktiv folkeskole for børn og forældre i Næsby.

Som skoleleder skal du være den samlende kraft mellem medarbejdere, elever, forældre, lokalsamfund, øvrige leder, forvaltning og skolens interessenter. Du skal evne at lede med tillid og anerkendelse og være nysgerrig og inddragende, og du skal kunne være tydelig, når det kræves. Du skal have sans for betydningen af samarbejde og kommunikation i en stor organisation, og vi forventer, at du er stærk i både tale og på skrift samt har politisk tæft.

Vi forventer en leder, der kan se potentialet i det enkelte barn, og som er optaget af, at alle børn udvikler sig, trives og bliver fagligt dygtige. Du skal være synlig og gå forrest, men også være inddragende og lyttende i samarbejdet med skolens ledelsesteam, medarbejdere, børn og forældre.

Vi kan tilbyde dig

  • et spændende og udviklende job som skoleleder på en skole i god udvikling
  • et engageret, velfungerende og ambitiøst ledelsesteam med souschef og afdelingsleder
  • en flok af engagerede og erfarne medarbejdere, der stiller høje forventninger til sig selv, til eleverne, forældrene og ikke mindst til ledelsen
  • en dygtig sekretær
  • et lokalsamfund der støtter op om deres lokale skole
  • et stærkt og imødekommende fællesskab med de øvrige skoleledere i Odense Kommune.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat i henhold til overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Læs meget mere om stillingen, skolen og forvaltningen i den vedhæftede job- og personprofil.

Vil du høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skolechef Nikolaj Juul Jørgensen på 2913 5754 eller souschef på Næsby Skole, Mathilde Korsgaard Paarlberg på 23812206.

Besøg også skolens nye hjemmeside.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 29. september 2024.

1. samtalerunde gennemføres den 7. oktober 2024 og 2. samtalerunde gennemføres den
23. oktober 2024.

Forud for en eventuel 2. samtalerunde vil du blive bedt om at gennemføre en personprofilanalyse i perioden mellem de to samtaler, oplyse referencer samt løse en skolepolitisk case.



🕑 Fuldtid  |  Odense  |  2024-09-29 14:27:00

Ansøg her


Del i dit netværk
Virksomhed
Odense Kommune
CVR
35209115
Arbejdssted
Skolevej 9
5270 Odense
Kviknummer
LJA-1731
Fag
Ledelse,Øvrige Job
Ansøgningsfrist
29-09-2024 14:27



Retur til søgning

Annonce
Annonce

Virksomhed
Odense Kommune
CVR
35209115
Arbejdssted
Skolevej 9
5270 Odense
Kviknummer
LJA-1731
Fag
Ledelse,Øvrige Job
Ansøgningsfrist
29-09-2024 14:27