Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Annonce

Dansklærer til Magleblik Skole 1. årgang


Én af vores relations-stærke dansklærere har søgt nye udfordringer. Derfor søger vi dig, der ser børnene og de behov, de udtrykker på forskellige måder. 

Hos os er vores børnesyn det bærende element. Det er vigtigt, at du kan se dig selv i en hverdag, hvor børn og unge kan være i problemer, men aldrig er et problem. Med afsæt i dette børnesyn arbejder vi fokuseret med læringsmiljøet i klasserne i samarbejde med en specialpædagogisk konsulent. Som lærer hos os er det derfor vigtigt, at du er åben, reflekterende og villig til at se på egen praksis, herunder klasseledelse og læringsmiljø. 

Som understøttelse til overnævnte har vi som den eneste skole i Danmark faget Livsduelighed på skoleskemaet på alle årgange med fokus på personlig og social udvikling med socio-emotionel træning.

Du inviteres med andre ord ind i arbejdet med Magleblik Skoles udvikling ud fra et overordnet tema om at lykkes. Lykkes gennem fokus på udvikling af relationskompetence, samarbejde, praksisudvikling, motivation, dannelse og organisatorisk struktur.

Hvad søger vi?

Vi søger en dansklærer med ansættelse pr. 1. oktober eller snarest derefter. 

  • Du kan undervise i dansk, engelsk, kristendom, billedkunst og har mod på at undervise i livsduelighed.  
  • Du kan se sig selv i indskolingen 1. - 5. årgang.
  • Du er nærværende og tillidsskabende og kan opbygge stærke relationer til eleverne.
  • Du har fokus på læringsmiljø, klasseledelse og trivsel.
  • Du er fagligt engageret, ambitiøs og samarbejdsorienteret. 

Hos os får du

  • Et højt-ydende teamsamarbejde, herunder
    • Fokus på elevtrivsel
    • Fokus på medarbejdernes faglige og sociale trivsel 
    • Fokus på deling af arbejdsopgaver
    • God hjælp med faget livsduelighed.
  • Høje trivselsmålinger blandt eleverne. 
  • En mentorordning, som hjælper dig med det praktiske i starten.
  • Mulighed for at indgå i HIB (Halsnæs i bevægelse) i skoleåret 25/26
    • HIB er et projekt på tværs af 4.-6. årgang. Projektet bygger på en vision om aktiviteter på tværs af årgange. Som lærer på HIB får du 4 lektioner fredag eftermiddag, hvor du kan byde ind med det, du brænder for.
  • Tæt samarbejde vedr. undervisningsmiljø og struktur i undervisningen
    • Vi har mulighed for ugentlig sparring med specialpædagogisk konsulent
    • Vi har forebyggelseskonsulenter til rådighed 
    • Vi har mellemforms-konsulenter til rådighed.
  • Et åbent og respektfuldt miljø, præget af engagement og udvikling. 
  • En mangfoldighed af børn.
  • Et tæt samarbejde med ledelsen.
  • Masser af inde- og udeplads.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig leder i indskolingen Helena Hviid Gram tlf. 23482264.

Du er også velkommen til at kontakte skoleleder Wenche Fogsgaard tlf. 21643265.

Løn- og ansættelsesvilkår

Sker efter gældende overenskomst samt principperne om Ny løn.

Bemærk, at der inden ansættelse i Halsnæs Kommune indhentes børne- og straffeattest.

Ansøgningsfrist

Søndag den 22. september, kl. 12.00.

Der indkaldes løbende til samtaler. 

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.



🕑 Fuldtid  |  Frederiksværk  |  2024-09-22 12:00:00

Ansøg her


Del i dit netværk
Virksomhed
Halsnæs kommune
Arbejdssted
Sportsvej 15
3300 Frederiksværk
Kviknummer
LJA-1756
Fag
Dansk,Lærer,Øvrige Job
Ansøgningsfrist
22-09-2024 12:00



Retur til søgning

Annonce
Annonce

Virksomhed
Halsnæs kommune
Arbejdssted
Sportsvej 15
3300 Frederiksværk
Kviknummer
LJA-1756
Fag
Dansk,Lærer,Øvrige Job
Ansøgningsfrist
22-09-2024 12:00