Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

IKT-konsulent til IBOS – bliv en del af et hus i konstant udvikling og vær med til at gøre en forskel for mennesker med synshandicap


Er du en stærk formidler med flair for IT og projektarbejde? Vil du være med til at skabe innovative løsninger for mennesker med nedsat syn? Så er du måske vores nye IKT-konsulent!

Hos IBOS søger vi en engageret medarbejder til en spændende og udviklingsorienteret stilling. Som konsulent inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) får du en alsidig hverdag med fokus på både borgernære opgaver og strategiske udviklingstiltag.

Dine opgaver vil spænde bredt og omfatte

  • Udredning og undervisning: Du vil udrede og undervise mennesker med synsnedsættelse, der er under uddannelse eller i job, i brug af kompenserende IT-løsninger som computere, smartphones og tablets.
     
  • Udvikling og vidensdeling: Du bidrager til udviklingen af ny viden og kurser for både borgere og synsprofessionelle i hele Danmark. Dette kan være i form af kurser, e-læring, podcasts eller video.

    Se vores kurser her
     
  • Projektarbejde: Du vil deltage i tværfaglige projekter med fokus på at finde innovative løsninger.

    Se vores projekter her
     
  • Netværk og samarbejde: Du repræsenterer IBOS ved konferencer og arrangementer både nationalt og internationalt. Her skaber du nye samarbejder og opsnuser den nyeste viden inden for feltet.

Vi tilbyder

  • En rolle i en dynamisk rådgivningsafdeling med 50 medarbejdere og mange forskellige fagligheder, hvor du får stor indflydelse på udviklingen af nye løsninger.
  • Et stærkt fagligt miljø med spændende kontaktflader internt og eksternt.
  • Muligheden for at bidrage til vores vision om at bringe viden ud til gavn for borgere og synsprofessionelle over hele landet.

Vi søger dig, der

  • Har stærke undervisningskompetencer og formår at formidle komplekse emner på en letforståelig måde.
  • Har solid erfaring med IT og teknologi, gerne inden for kompenserende løsninger.
  • Kan arbejde strategisk og har et godt blik for netværk og relationer.
  • Trives i et tværfagligt miljø og har lyst til at samarbejde med både kolleger og eksterne partnere.

Om IBOS

IBOS er et nationalt kompetence- og rehabiliteringscenter for synsprofessionelle og mennesker med nedsat syn og blindhed. Vi har rehabiliteringsforløb, dag- og botilbud, uddannelser, specialrådgivning og udredning. 

IBOS er et hus med lavt sygefravær, høj trivsel og et godt arbejdsmiljø med ordentlige arbejdsforhold og mulighed for indflydelse. Vi har med mennesker at gøre, som er dygtige, motiverede og engagerede, og som oplever, at vores service er professionel, faglig og omsorgsfuld.

På IBOS har du stor indflydelse på dine arbejdsopgaver. Der er højt til loftet og plads til, at vilde idéer kan se lyset. Så kommer du med en god energi, kan du være med til at sætte dagsordenen for mennesker med nedsat syn i Danmark. Som et højt specialiseret hus, vægter vi efter- og videreuddannelse højt, hvilket giver dig mulighed for at udvikle din faglige profil.

Ansættelse

Løn og ansættelse følger principperne i Ny Løn og den til enhver tid gældende overenskomst mellem KL for Københavns Kommune og Københavns Lærerforening. Lønindplacering vil ske efter forhandling med den faglige repræsentant.

Der er tale om en stilling på fuld tid 37 timer ugentligt. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Der vil blive indhentet referencer samt straffeattest.

Yderligere information

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, kan du kontakte:  

Rådgivningschef Kenneth Hartmann på 28 79 95 28 eller CX60@kk.dk

IKT-konsulent Rikke Fogh Jørgensen på 39 45 23 09 eller K39P@kk.dk

IKT-konsulent Charlotte Clarke Hesselgren på 21 30 47 66 eller ia6b@kk.dk

Søg via linket senest fredag den 8. november 2024

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og dine uddannelsespapirer.

Vi har ansættelsessamtaler snarest.     

Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS)

Instituttet for Blinde og Svagsynede er et nationalt rehabiliteringscenter for unge og voksne med synsnedsættelse. Instituttet tilbyder sin ekspertise og erfaring i hele processen fra udredning af behov til den konkrete støtte, rådgivning, vejledning, undervisning eller uddannelse. Se evt. mere på Instituttet for Blinde og Svagsynede.

 



🕑 Fuldtid  |  Hellerup  |  2024-11-08 12:26:00

Ansøg her


Del i dit netværk
Virksomhed
Københavns Kommune
Arbejdssted
Rymarksvej 1
2900 Hellerup
Kviknummer
LJA-2002
Fag
IT,Øvrige Job
Ansøgningsfrist
08-11-2024 12:26



Retur til søgning