Samarbejdende og fagligt stærk afdelingsleder til Utterslev Skole
Som afdelingsleder på vores skole får du et stort ansvar, et spændende ledelsesrum og muligheden for at samarbejde på tværs af skolens 100 medarbejdere og ledelsesteam. Du tilbydes en lederposition, hvor du kan være med til at sætte dit eget præg.
Folkeskolen i Utterslev midt i København er den skole, de lokale elever går på, og sammensætningen er mangfoldig. Forældreengagementet er højt og skolens pejlemærker om ’Lærende fællesskab’, ’Mangfoldighed gør stærk’ og ’Læring for fremtiden’ er afsættet for god ledelse og en tydelig ramme for elevernes dag både i skolen og i fritidsdelen.
Vi søger en ny afdelingsleder til Utterslev Skole, en leder som motiveres af et stort selvstændigt ansvar, hvor man i tæt samspil med ledelsesteamet udvikler hele det pædagogiske felt mellem almen- og specialområdet.
Utterslev Skole har en naturfaglig profil og er i dag også science certificeret. Mellem skolens bygninger løber der en kanal med regnvand, der opsamles fra taget og ledes ud i kanalen. I kanalen er der både fisk og spændende planter og hele kanalområdet fungerer både som en gangzone, opholdssted og mødested, men i særdeleshed giver den anledning til et eksperimentarium for naturfagene. Skolen har siden sin fødsel oplevet en stigende elevtilgang, og i dag går der 670 elever på skolen i tre spor og fordelt på to afdelinger.
Vi er fagligt stolte og skolens ansatte kendetegnes ved høj faglighed, engagement og viljen til at gøre det bedste for vores elever. Vi er også en skole, der altid er nysgerrige på og går forrest i udvikling og pædagogisk nytænkning. Vi arbejder under børnesynet ”børnene gør det bedste, de kan”, som bl.a. bygger på Ross Greene og Bo Hejlskov- et moderne læringssyn, der sætter den enkelte elevs læring i centrum og anerkender betydningen af, at læring foregår i relationer.
Afdelingslederens væsentligste opgave og ansvarsområdet
- Din hovedopgave vil være at praktisere faglig-, pædagogisk- og personaleledelse af lærergruppen og understøtte udviklingen på årgangene, som er opbygget via medstyrende teams
- Du skal sammen med skolens souschef lede skolens vejledere og øvrige ressourcepersoner som en væsentlig del af opgaven, da vi fortsat skal samarbejde om at videreudvikle skolens inkluderende praksis til gavn for alle skolens elever
- Du sætter retningen for arbejdet med de svære elevsager, du gentænker sagsflowet, inddragelsen og går også til tider forrest i de svære samtaler
- Ledelsesteamet er åbent overfor at fordele ledelsesopgaverne, så dine kompetencer kommer i spil
Ledelsesteamet
Som afdelingsleder vil du blive en del af et ledelsesteam, som står tæt sammen i opgaveløsningen, og som er stærkt optaget af skolens udvikling. Teamet består af skoleleder, souschef, afdelingsleder og KKFO-leder. Skolens ledelsesteam har gennemført en skoleledelsesuddannelse, hvor vi sammen er blevet skarpere på målstyret ledelse, og hvor analyse og brug af data supplerer de ledelsesmæssige prioriteringer og beslutninger. I hverdagen bestræber vi os på at være synlige og tilgængelige, når både børn, forældre, medarbejdere og sparringspartnere har brug for os. Vi vægter dialog og inddragelse højt, da vi ønsker at sætte alle ressourcer omkring eleverne bedst muligt i spil og sammen gøre skolen endnu bedre.
Vores ønsker til dig
- Du har relevant ledererfaring eller erfaring fra en anden lederposition på en skole
- Du er læreruddannet og har en lederuddannelse - eller du har mod på at påbegynde en sådan
- Du har opdateret og praktisk viden om læreprocesser og læringsledelse samt kendskab til udvikling af inkluderende læringsmiljøer
- Det er vigtigt for os, at du er en sand teamplayer, for teamsamarbejdet er en stor del af vores DNA, og du skal kunne se de mange fordele i at arbejde tæt sammen med dine kollegaer
- Har du administrative erfaringer, der knytter sig til arbejdet, vægtes det positivt
Din lederprofil
- Det er væsentligt, at du er i stand til at samarbejde på tværs af skolens områder og naturligt skaber følgeskab til den retning, du sætter
- Du er involverende og på naturligt vis skaber du konstruktive og tillidsbaserede relationer og god kontakt til kolleger, medarbejdere, elever og forældre
- Du har et solidt overblik og formår at nedbryde kompleksiteten i en til tider hektisk hverdag
- Du kan analysere, vurdere og formidle komplekse problemstillinger
- Du er kommunikativ stærk, både mundtligt som skriftligt
- Du arbejder systematisk og med gennemsigtighed i processer og projekter
- Du er en visionær projektleder, der arbejder med tydelige procesplaner og følger sager til dørs
- Du trives i et miljø, der kræver selvstændighed, initiativ, handling, robusthed og samarbejde
- Du er både omsorgsfuld og stålfast i forældresamarbejdet – vores forældregruppe er engageret, støttende og samarbejdende, og det skal du også være
- Sidst, men ikke mindst, leder vi efter en engageret og nysgerrig kollega, som bidrager med godt humør og er omstillingsparat, når hverdagen ikke lige forløber som planlagt
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for ledere i Københavns Kommune.
Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.
Stillingen er fuld tid. Forventet tiltrædelse er den 1. februar 2025.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Ulla Jensen på 40 20 96 08 eller via skolens telefon på 33 66 92 00.
Hvis du vil besøge skolen, kan du henvende dig telefonisk til skoleleder Ulla Jensen og booke en aftale.
Du kan læse endnu mere om Utterslev Skole på vores hjemmeside: https://utterslevskole.aula.dk/.
Sammen med en motiveret ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, uddannelsesbevis og eventuelt relevante udtalelser.
Søg via linket senest mandag den 18. november 2024
Vi holder første samtaler fredag den 29. november og anden samtaler mandag den 9. december 2024. Der vil imellem de to samtaler være et testforløb, hvor der også vil blive indhentet referencer.
Ansøg her
Del i dit netværk
Københavns Kommune
Skoleholdervej 20
2400 København NV
LJA-2093
Ledelse,Øvrige Job
18-11-2024 13:53
Tilbage til søgning