Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Lyngholmskolen søger DIG, der vil blive en betydningsfuld matematik- og klasselærer på 5. årgang


NU kan DU skyde det nye skoleår ind med et BRAG! af en mulighed for at blive en af de vigtigste personer for vores elever i 5. klasse. Har du varme, humor og kompetencer til at uddanne og danne eleverne fagligt, personligt og socialt, så har vi drømmestillingen til dig.

Vi søger en lærer, der har erfaring med eller kompetencer til at varetage læringen inden for matematikfaget. Derudover har vi en ugentlig projektdag, som du med sikkerhed også vil blive en del af, og her vil du få rig mulighed for at sætte dine kompetencer og interesser i spil. Dine øvrige undervisningsopgaver drøfter vi med udgangspunkt i dine linjefag og undervisningserfaring.

Planen er, at du skal følge eleverne fra og med 5. klasse og videre op i Ungemiljøet. Vi kalder samlet vores 6.-9. årgang for Ungemiljøet, og strukturen er, at lærerne normalvis overtager eleverne i 6. klasse og følger dem i de kommende fire år, indtil de afslutter i 9. klasse. Din rejse med eleverne starter dog allerede på 5. årgang.

Vi forventer, at du forstår vigtigheden af at danne stærke relationer til og mellem eleverne, at du kan motivere, er tålmodig, og at du kan tilrettelægge læring med særligt fokus på differentiering, så alle elever har mulighed for at opleve succes og progression.

Vi er en skole, der har stort fokus på at skabe en legende og eksperimenterende tilgang til læring, hvor børn har deltagelsesmuligheder og er motiverede, så hvis du også brænder for at lave skole på den måde, så er Lyngholmskolen den perfekte pædagogiske og didaktiske legeplads at komme til.

Vores ambition er at skabe en skole, som vores elever ikke vil hjem fra, hvor god stemning, variation og understøttende rammer i læringsmiljøet skal få udfordringer til at smelte væk og læringsglæde til at blomstre. Du vil blive en del af noget større.

Som lærer i én af vores to 5. klasser vil du være klasselærer sammen med din makker, der blandt andet underviser klassen i dansk. Du vil også blive en del af et professionelt læringsfællesskab med de øvrige lærere på 5. årgang i form af et årgangsteam, hvor målet er at skabe trivsel og læring for alle årgangens elever i tæt samarbejde med hinanden. En del af forberedelsestiden prioriteres derfor til at forberede forløb og reflektere over elevernes læring i fællesskab med kollegaer.

Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere har en anerkendende tilgang til eleverne og forståelse for, at alle elever lærer forskelligt. Vi ønsker, at alle elever skal stå på tæer for at udvikle deres potentiale, så de kan blive så dygtige som muligt og være godt rustede til at klare livet og videre uddannelse efter folkeskolen.


Samarbejde og struktur

Vi tilbyder et godt kollegialt fællesskab med pædagoger og lærere i alle aldre.

Lærerne og pædagogerne mødes ugentligt i deres årgangsteam, og det meste af undervisningen på årgangen er parallellagt, hvilket tilsammen skaber gode muligheder for undervisningsdifferentiering, holddeling og faglig sparring mellem kollegaer.

Vores ungemiljø er tosporet og kendetegnet ved et positivt miljø og stærkt fællesskab.

Vi har cirka 550 elever og 60 lærere fordelt på vores tre afdelinger: MiniUniverset (0.-1. årgang), Børnemiljøet (2.-5. årgang) og Ungemiljøet (6.-9. årgang) samt to af kommunens specialtilbud. Vores fritidstilbud er velfungerende og stærkt integreret i skolens dagligdag. Skolen er kendetegnet ved gode fysiske rammer og et positivt læringsmiljø. Vi har et stærkt fokus på målsætning, evaluering og samarbejde og er optagede af, hvordan vi får skabt en fleksibel og varieret skoledag for vores elever.

Vil du vide mere, så kontakt skoleleder Pia Christensen på tlf. 7216 4180 eller mail pich@furesoe.dk.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer. Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn med tiltrædelse 1. marts eller snarest muligt.

Hvis du mener, at du er den lærer, vi leder efter, og du gerne vil være en del af vores fællesskab, så affyr din ansøgning om 5, 4, 3, 2, 1…

Ansøgningsfristen er søndag den 26. januar 2025 kl. 23.59. Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag d. 28. januar fra kl. 13.30 og frem.


Venlig hilsen

Alle os på Lyngholmskolen

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

 



🕑 Fuld tid  |  Farum  |  2025-01-26 12:00:00


Ansøg her


Del i dit netværk
Virksomhed
Lyngholmskolen
CVR
29188327
Arbejdssted
Hvilebækgårdsvej 1
3520 Farum
Kviknummer
LJA-2339
Fag
Matematik,Lærer
Ansøgningsfrist
26-01-2025 12:00



Tilbage til søgning

Virksomhed
Lyngholmskolen
CVR
29188327
Arbejdssted
Hvilebækgårdsvej 1
3520 Farum
Kviknummer
LJA-2339
Fag
Matematik,Lærer
Ansøgningsfrist
26-01-2025 12:00