Måske er Roskilde private Realskole din kommende arbejdsplads? Vi søger en lærer, der hovedsageligt kan varetage undervisning i dansk, engelsk og idræt.
Roskilde private Realskole er en velfungerende og traditionsrig skole beliggende midt i Roskilde by med udsigt til fjorden. Vi har 355 elever fordelt fra 0. - 10. klasse og SFO fra 0. – 3. klasse samt 40 dedikerede medarbejdere.
Vores værdier er faglighed, et stærkt fællesskab og det hele menneske.
Vi har fokus på høj faglighed, på at skabe gode resultater og på at give vores elever det bedste udgangspunkt for at komme videre i uddannelsessystemet. Samtidig er der meget opmærksomhed på skolens fællesskaber og elevernes trivsel.
Om jobbet:
Det drejer sig om en fuldtidsstilling. Vi søger en lærer, der kan undervise i dansk, engelsk og idræt. Vedkommende skal være linjefagsuddannet i mindst to af fagene og have stor interesse/erfaring i det 3. fag. Der er en 9. klasse, der til sommer skal føres til afgangsprøve i dansk, engelsk og evt. idræt. Til disse opgaver tilbydes sparring og kollegahjælp.
Stillingen ønskes besat senest d. 1. april 2025. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC samt organisationsaftale for ledere og lærere ved frie grundskoler. Der indhentes børne- og straffeattest.
Vi tilbyder dig:
- En plads i en dygtig medarbejdergruppe, hvor nærvær, traditioner, fælles udvikling, og læring er i fokus.
- En velrenommeret skole med solid økonomi og velholdte fysiske rammer.
- En motiveret elevgruppe i et undervisningsmiljø præget af tryghed, trivsel og lyst til at lære.
- En positiv og engageret forældregruppe, der bakker op om skolens værdigrundlag.
- Frihed, ansvar og fleksibilitet i jobbet, gode kollegaer og en meningsfuld samarbejdskultur.
- En 20-timers pulje tildeles nye lærere i første ansættelsesår.
- Mentorordning til nye lærere.
Din Profil:
- Du er motiveret for at indgå i sociale og professionelle fællesskaber på en skole, hvor vi har forventninger til hinanden.
- Du kan identificere dig selv med skolens værdigrundlag og målsætning.
- Du er fagligt og pædagogisk velfunderet.
- Du er optaget af dine fag og indstillet på at udvikle din didaktiske tilgang.
- Du har en positiv og anerkendende tilgang til elever, forældre og kolleger.
Yderligere informationer:
Du er velkommen til at kontakte viceskoleleder Niels Wibe 31 26 31 10 eller skoleleder Klaus Espersen 31 26 31 02 for at høre mere om jobbet og skolen. Læs om skolen på vores hjemmeside: https://roskildeprivaterealskole.dk/
Ansøgning
Send ansøgning, CV og relevante bilag på mail til Roskilde private Realskole: mail@rprroskilde.dk senest tirsdag d. 11. februar 2025 kl. 8.00. Ved ansøgning bedes du oplyse, hvor du har set jobopslaget.
Der bliver afholdt ansættelsessamtaler d. 24. og 25. februar 2025.
Ansøg på e-mail
Del i dit netværk
Roskilde Private Realskole
30832817
Dronning Margrethes Vej 6
4000 Roskilde
LJA-2384
Dansk,Engelsk,Idræt,Lærer,Øvrige Job
11-02-2025 10:33
Tilbage til søgning