![](https://job.jobmaskinen.dk/xdoc/logos/logo4432.jpg)
Lærer til Bakkegårdens interne skole - En organisation i udvikling
Vil du være med til at gøre en forskel for udsatte unge?
Vi søger en lærer til at undervise i Bakkegårdens interne skole
Bakkegården er en døgninstitution under Region Sjælland med åbne og sikrede afdelinger samt en projektafdeling for unge med intellektuel funktionsnedsættelse og kriminel adfærd.
De unge opholder sig i en specialpædagogisk ramme, som bygger på hensyn, omsorg, rettigheder, tryghed og trivsel. Vi ser den unge som et unikt menneske med helt særlige behov og ønsker.
Et af skolens formål er, udover det rent faglige perspektiv, at skabe grobund for kimen til en positiv forandring og udvikling hos den enkelte unge. En stor del af vores arbejde handler derfor om at motivere og støtte de unge til udvikling, så de får selvtillid og troen på, at positiv forandring er muligt.
For at blive endnu bedre til dette vil du også blive en del af et diplomuddannelsesforløb i neuropædagogik der afvikles i 2025. Du vil udover dine lærerkolleger i skolen få ca. 140 engagerede andre kolleger, der brænder for arbejdet med de unge og for at gøre en forskel.
Kan du arbejde i en fast ramme men samtidig tænke ud af boksen?
I en særlig kontekst varetager Bakkegårdens skole de undervisningsmæssige krav, der stilles via Folkeskoleloven – dvs. at Bakkegårdens skole er ansvarlig for, at de indskrevne unges almene skoleforløb videreføres og vedligeholdes, mens de er indskrevet på Bakkegården. I andre tilfælde kan der være tale om en opstartsfase med fokus på at få kickstartet et uddannelsesforløb for unge, der ikke har gennemført en 9. klasse.
Bakkegårdens skole har et formaliseret samarbejde ift. prøveafvikling med Nykøbing skole, og derudover med UU-Odsherred, som afvikler uddannelsessamtaler med de unge.
Arbejdets art er at varetage undervisningen indenfor de rammer, der fastsættes i Folkeskoleloven og af det kommunale skoletilsyn.
Vi søger en uddannet lærer som:
- Kan føre elever til prøve i Folkeskolens prøver, og som har gode kompetencer indenfor de almindelige skolefag. Hvis du har undervisningserfaring og prøveerfaring som dansklærer og/eller engelsklærer i 9. klasse er dette er fordel
- Undervisningsmæssigt spænder bredt og har lyst til at arbejde med unge i alderen 14-17 år
- Har en anerkendende tilgang til de unge og besidder gode relationelle evner
- Har gode it-kompetencer
- Har gode formidlingsevner
- Har lyst og evne til tæt fagligt samarbejde og lægger vægt på refleksion over praksis
- Er engageret, fleksibel og rummelig
- Kan indgå i et tæt samarbejde med skolens øvrige lærere og skoleleder
Vi kan tilbyde et spændende læringsmiljø, hvor:
- Der er god stemning mellem unge og voksne
- Skolen er et populært tilbud hos de unge
- Der undervises 1-1 eller i små grupper
- Du får mulighed for såvel faglig som personlig udvikling
- Vi lægger vægt på arbejdsglæde og trivsel
- Dine 6 nuværende erfarne kolleger vil gøre alt for at vejlede dig i hverdagen
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på fuld tid. Løn efter gældende overenskomst. Arbejdstiden er hverdage 8-16 (fredag 8-13) med mulighed for en ugentlig forberedelsesdag.
Yderligere oplysninger
Du kan få uddybet stillingsannoncen ved henvendelse til viceforstander John Kongsgart, Tlf.: 21517845, mail: jrko@regionsjaelland.dk
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest, Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug
Bakkegården er en landsdækkende sikret institution, og et kompetencecenter for mentalt retarderede funktionsnedsatte unge med kriminel adfærd.
Bakkegården består af både sikrede afdelinger, åbne afdelinger, skærmede enheder, særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter. Herudover har vi tilknyttet skole og værksteder.
Du kan finde mere info på www.Bakkegaarden.info
Ansøg her
Del i dit netværk
Region Sjælland
Skolebakken 20
2820 Gentofte
LJA-2508
Lærer,Øvrige Job
02-03-2025 15:17
Tilbage til søgning