
Børnehaveklasseleder - vikariat
Rygaards Skole søger børnehaveklasseleder!
Vil du være med til at give 24 børn i Hellerup den bedste start på deres skoleliv? Er du klar til at gøre en forskel både personligt og fagligt? Og vil du være en del af et unikt, generøst, ambitiøst fællesskab? Så læs med her:
På Rygaards Skole i Hellerup har vi 2 børnehaveklasseledere pr. klasse, og ifm. en planlagt orlov søger vi nu en vikar for én af dem. Vikariatet løber 1. maj 2025 – 31 marts 2026 og er en enestående mulighed for at få foden indenfor og prøve kræfter med arbejdet som børnehaveklasseleder på en af Danmarks bedste skoler.
Hvem er du?
- Du er uddannet pædagog og interesserer dig for arbejdet med børn i 0. klasse.
- Du byder ind med struktur, godt humør og sans for hvad børn har brug for ifm. skolestart
- Du reflekterer over egen praksis og indgår gerne i tæt samarbejde med dine kollegaer.
- Du gør dig umage; som vores motto siger: Semper Ardens – altid brændende.
Hvem er vi?
- Rygaards Skole er en stor fri grundskole med både dansk og international afdeling, hvor børn og voksne fra mange forskellige kulturer deler en hverdag med trivsel og læring i fokus. Her tror vi på, at vi hver især har fået særlige evner og talenter, som skal hjælpe os til personlig udvikling og virke til glæde for samfundet.
- Vores mål er at hjælpe hver enkelt elev til at udfolde sit fulde potentiale, og vi er stolte af hvert eneste år at sende børn videre ud i verden, som er både glade, velfungerende og fagligt stærke.
- Vi er en katolsk skole, som arbejder med udgangspunkt i Assumptionens Pædagogik. Samtidig er vi en moderne skole, som løbende udvikler vores pædagogiske praksis efter nyeste viden på området.
- Se mere her: Rygaards Skole
Det praktiske
- Stillingen er en fuldtidsstilling bestående af 25 timer i 0. klasse sammen med en anden børnehaveklasseleder. Dertil 1 time i indskolingens lektiecafe. Du vil få tilknyttet en mentor og blive fulgt tæt med henblik på at sikre, at du får en god start på Rygaards.
- På Rygaards Skole har vi har god tid til forberedelse, indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdet og korte beslutningsprocesser.
- Du vil være omgivet af kollegaer, som brænder for deres arbejde, og altid bakket op af en nærværende ledelse.
- Stillingen skal besættes pr. 1/5 2025.
- Løn og vilkår efter overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kasper Emanuel Stæger på mail: kasper.staeger@rygaards.com
Ansøgningsfrist: 17. marts 2025
Samtaler afholdes i uge 13.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og glæder os til at møde dig!
Ansøg her
Del i dit netværk
Rygaards Skole
Bernstorffsvej 54
2900 Hellerup
LJA-2594
Børnehaveklassen,Ledelse,Øvrige Job
17-03-2025 10:17
Tilbage til søgning