
Friskolelærer til engelsk, kulturfag – og meget gerne musik
Friskolelærer til engelsk, kulturfag – og meget gerne musik
Vi har en ledige lærerstilling fra den 1. august. Vi skal primært have dækket følgende fag:
- Engelsk
- Kulturfag - kristendom, samfundsfag og historie
- … og meget gerne musik
Derudover kan matematik primært i indskolingen og på mellemtrinnet måske også være muligt alt efter dine kompetencer? Lad os høre hvad du kan byde ind med? Vi håber, at du kan nå at få et input med til vores fagfordeling her i foråret.
Det er vigtigt, at du har noget på hjerte, og at du brænder for at undervise. Du skal kunne smitte med din begejstring for sprog og grammatik, sprudle af musik, og så skal du ikke mindst kunne bringe omverdensforståelse med ind i klasserummet.
Har du erfaring med at afslutte undervisningen med FS9, vil det være en fordel. Omvendt, er du helt nyuddannet, så skal vi nok støtte og hjælpe dig. Du skal enten være linjefagsuddannet eller have tilsvarende kompetencer.
Begreber som iPads, bæredygtighed, verdensborgerskab og udeundervisning er væsentlige elementer i vores undervisning og hverdag, det samme er naturligvis hele friskoletanken.
På Tømmerup Friskole vægter vi faglighed, kreativitet, tværfaglighed og fællesskabet rigtig højt. Vi vægter at...
- at vores elever i hele skoleforløbet får undervisning af høj faglig standard
- at skole-hjemsamarbejdet er åbent og tillidsfuldt
- at give eleverne et aktivt socialt medansvar
- at skolen sigter på at bibringe eleverne en høj grad af livskvalitet
- at fællesskabet også er en vigtig del af børnenes skolegang
- at du har muligheder for udvikling
- at der er kort fra tanke til handling
Vores ansatte siger bl.a. om skolen…
- Vi er gode til at anerkende hinanden
- Der er stor mulighed for indflydelse
- Der er altid gode lakridser på kontoret
Vi stræber efter at være en arbejdsplads, der tager hensyn til den enkelte. Vi tilbyder en lav klassekvotient og et godt arbejdsmiljø med gode samarbejdsmuligheder og sparring. Du planlægger selv, hvor og hvornår du har din forberedelsestid. Der er lærerarbejdspladser, velfungerende elever og engagerede forældre. Vi i øvrigt en stor lækker kaffe/kakao-maskine på lærerværelset, der er mulighed for at deltage i en frokostordning med mad fra vores efterskolekøkken, og du kan tegne sundhedsforsikring gennem skolen. Vi har flere sociale arrangementer på tværs af alle afdelinger, friskole, efterskole og børnehave, så du vil opleve at have mange forskellige kollegaer.
Du skal skrive en motiveret ansøgning. Ansøgningen skal indeholde relevante udtalelser, referencer og eksamensbilag. Vi modtager kun ansøgninger på vores ansøgningsportal https://tfe.dk/job. Når du sender din ansøgning, accepterer du samtidig, at vi må behandle dine data. Når du sender din ansøgning, bliver du samtidig bedt om at uploade en kort video.
Ansøgningsfristen er mandag den 21. april 2025. Vi forventer at holde samtaler mandag den 28. april i løbet af eftermiddagen og aftenen.
Stillingerne er som udgangspunkt på fuld tid fra den 1. august 2025. Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.
Hvis du vil høre mere om skolen og om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi vil gerne opfordre til, at du kommer på besøg. Du kan kontakte viceskoleleder Pernille Thestrup, tlf. 25 12 82 30, pt@tfe.dk, eller forstander Lars Allerup Jacobsen, tlf. 40 17 51 80, lj@tfe.dk.
Læs meget mere om Tømmerup Friskole på vores website https://www.toemmerupfri.dk/
Tømmerup Friskole er en del af Tømmerup Fri- og Efterskole og Friluftsbørnehave og bygger på de Grundtvig-Koldske skoletanker. I friskolen er der ca. 200 glade elever, der er 94 skønne teenagere i efterskolen, og i børnehaven er der 40 nysgerrige børn. Skolen er beliggende i en hyggelig landsby ca. 4 km. fra Kalundborg centrum.
Ansøg her
Del i dit netværk
Tømmerup Friskole
59575511
Andaksvej 19
4400 Kalundborg
LJA-2637
Engelsk,Historie og Samfundsfag,Håndværk og design,Idræt,Kristendom,Matematik,Musik,Natur/teknologi,Religion,Frie- og private grundskoler,Friskole,Lærer
21-04-2025 11:43
Tilbage til søgning