Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Sct. Jørgens Skole søger 2 lærere

Hvem leder vi efter?
Vi søger 1 dansklærer 9. kl. og 1 fransklærer 5.-9. kl. med omtrent nedenstående profiler.

Dansk- og klasselærer
Du har lyst til og erfaring med undervisning i dansk i udskolingen med klasselærerfunktion. Du anser dansk for at være alle fags moder, og du brænder for danskfaget, der er dit hjertebarn. Du er indledningsvis indstillet på at undervise 9.c i dansk (8 ugentlige lektioner) og løse andre undervisningsopgaver som fx holddeling i dansk i 9. årgang (turboforløb) frem til næste større ændring/fagfordeling. På sigt ser du dig selv som dansklærer for to udskolingsklasser kombineret med fx kulturfag og/eller idræt.


Fransklærer
Du har lyst til og erfaring med undervisning i fransk (13 ugentlige lektioner). Du er måske også kompetent til at undervise i tysk, engelsk og/eller dansk. Du anser sprog for at være alle menneskers adgang til resten af det internationale samfund, og du er passioneret for sprogenes verden. Såfremt du gerne vil være deltidsansat faglærer uden væsentlig mødeforpligtelse, er vi klar til en dialog om det.

Som vores kommende dansk- eller fransklærer sætter du en ære i, at alle dine elever skal blive så dygtige, som de kan og trives. Kan du dokumentere gode faglige resultater og høj trivsel fra dit nuværende arbejde, så er du måske vores kommende dansk- eller fransklærer?!

Vi kan på sigt også tilbyde andre fag i forbindelse med kommende ændringer/fagfordeling for kommende skoleår.

Hvem kommer du til at arbejde med/hvilke kolleger kan du møde?
Du vil indgå i et velfungerende og engageret team af lærere og pædagoger, som hjælper hinanden med opgaveløsningen. Vi anser os selv for at være smilende og imødekommende medarbejdere, der hilser på alle og interesserer sig for alle børn.

Vi arbejder med

  • et anerkendende børnesyn
  • tydelig struktur, forudsigelighed, visualisering og klasseledelse
  • tæt forældresamarbejde

Du er

  • læreruddannet med undervisningsfag, der passer til profilbeskrivelse
  • tydelig i klasseledelse og stærk i skriftlig/mundtlig kommunikation
  • relationskompetent, anerkendende og inkluderende 
  • psykisk robust, engageret og mødestabil 
  • et roligt, engageret menneske, der lægger vægt på trivsel, udfordringer og ansvar

Præsentation af virksomheden

Sct. Jørgens Skole er en tresporet skole fra 0.-9. kl. på en matrikel med ca. 600 glade og nysgerrige børn i læring, der arbejder meningsfuldt.

Skolen har et særligt C-spor med SIA-klasser med op til 4 visiterede elever med fx autismespektrumforstyrrelser i en almenklasse med op til 18 elever (4 visiterede og 14 almene elever).

Vi er i gang med at udvikle rammer, struktur og grundlag for vores skole, og vi forventer, at du vil og kan medvirke til denne proces. Vi har fokus på, at læring er skolens kerneopgave, og vi er her for børnenes skyld. Alle elever skal blive så dygtige, som de kan og trives.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og DLF/BUBL/FOA. Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag. 


Tiltrædelse
1. december 2024.

Arbejdstid

Fast fuldtidsstilling (37 timer pr. uge).

Vil du vide mere

Kontakt skoleleder John Larsen på 23 30 36 24.

Ansøgningsfrist
20. oktober 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes

23. oktober 2024.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV samt relevant uddannelsesbevis.



Arbejdstid: Dag

Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning