Er du passioneret omkring musikundervisning og ønsker du at arbejde med de yngste elever i et tæt og engageret team? Så er denne stilling noget for dig!
Holte Skole søger en engageret lærer til vores matrikel, der huser 0.-4. årgang. Vi har brug for en lærer, der kan undervise 4. årgang i musik og derudover i samspil med vores anden musiklærer undervise i en ugentlig lektion fælles musik for en hel årgang. Stillingen er på 6 timer om ugen fordelt på tre dage.
Vi søger en lærer, der:
- Brænder for at arbejde med de yngste elever.
- Synes musikundervisningen er vigtig såvel som et fagligt fag som et dannelsesfag.
- Er passioneret omkring elevernes læring og trivsel.
- Er engageret i teamsamarbejde og bidrager aktivt til det kollegiale fællesskab.
- Har lyst til at arbejde med projektbaseret læring, som er et fokusområde i det kommende skoleår.
- Er ambitiøs på egne og børnenes vegne.
- Er relationel og ser det værdifulde i mødet med den enkelte.
- Er optaget af at udvikle praksis sammen med dine kolleger i et fagligt fællesskab.
- Er opmærksom på vigtigheden i at differentiere undervisningen, så alle har optimale og lige vilkår for deltagelse og læring.
- Er klar til at blive en del af Rudersdal Kommune, som er en Apple-kommune, hvilket betyder, at du vil blive udstyret med en MacBook og iPad.
Hos os på Holte Skole bliver du en del af en velfungerende skole med:
- Ca. 850 engagerede og skønne børn, som har mod på livet, og som involverer sig.
- Ca. 125 engagerede og dygtige kolleger i den faste personalegruppe, som arbejder efter at skabe verdens bedste skole.
- Professionelle og udviklingsorienterede læringsfællesskaber, hvor vi lærer af- og med hinanden.
- Forventningsfulde elever, som ønsker at lære at lære mere.
- En forældregruppe, som engagerer sig positivt i deres børns skolegang.
- Sociale kollegiale arrangementer i løbet af skoleåret.
- En understøttende og imødekommende ledelsesgruppe.
-
Løn og ansættelsesvilkår: Stillingen er en fast stilling, og løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Ansættelsesproces: Ansøgningsfristen er søndag d. 20.10 2024. Der afholdes løbende samtaler. Du søger stillingen ved at klikke på knappen "Søg stillingen" nedenfor.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet børneattest og efter aftale reference fra tidligere arbejdsplads.
Kontaktperson: Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
- Birgitte Vibe, afdelingsleder
- Email: bvibe@rudersdal.dk
- Mobil: 7268 4505
-
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og lære dig bedre at kende!
Rudersdal Kommune ligger naturskønt i et af Nordsjællands smukkeste områder – tæt på skov og mark og med nærhed til sø og hav. Vi har en ambition om at være landets bedste bo-kommune. Vi vil møde kommunens borgere dér, hvor de er, og vi vil gerne finde nye veje sammen.
Deltid 6-6 timer
Ansøg her
Retur til søgning