Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Føvling Børnecenter søger en dygtig matematiklærer - 37 timer

En af vores dygtige matematiklærere har søgt nye udfordringer og derfor søger vi en ny dygtig kollega med minimum linjefag i matematik snarest muligt og senest 1. december 2024.

Du mestrer gode relationer overfor elever, forældre og kolleger. Du brænder for at gøre en forskel og vil være med til at gøre matematikundervisningen endnu bedre på Føvling Børnecenter.

Vi glæder os til at byde dig ind i vores fællesskab, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd. 

Du skal have mod på at arbejde i et mangfoldigt skolemiljø, have en udadvendt og nysgerrig personlighed med et positivt børnesyn og være i besiddelse af godt humør.

Vi forventer derfor, at du:

  • Er anerkendende og en god klasserumsleder 
  • Er bevidst om det gode forældresamarbejde og prioriterer det højt
  • Kan arbejde struktureret og har et godt overblik
  • Er en faglig engageret, fleksibel medarbejder og kollega, der underviser differentieret
  • Er en ”teamplayer”, der vægter at løfte i flok og har lyst til at arbejde med udvikling
  • Er glad for udfordringer og ser dem som muligheder - har blik for de gode historier

Vi tilbyder:

  • En skole fra 0. - 6. årgang med tilhørende SFO og børnehave
  • 80 søde, kvikke og nysgerrige elever med positive og interesserede forældre
  • 30 engagerede og udviklingsparate medarbejdere
  • En skole med tradition for fællesskab og inddragelse af lokalsamfundet 

Hvis ovenstående har vakt din nysgerrighed, vil vi glæde os til at høre fra dig senest den 28. oktober 2024 kl. 10.00. Senere samme dag vil der blive afholdt samtaler. 

Kontakt konstitueret skoleleder Christian Dünne på tlf. nr. 30 44 86 29 for at høre mere om stillingen og eventuelt aftale et tidspunkt for rundvisning og besøg. 

Løn - og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.



Arbejdstid: Dag

Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning