Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Matematik-, engelsk- og idrætslærer til Børnemiljøet på Skt. Klemensskolen

Har du lyst til at arbejde med en elevgruppe med mange forskellige historier, ressourcer og baggrunde? Kan du rumme og støtte både de fagligt stærke elever, og de elever der har brug for en særlig støtte og hjælp? Ser du udviklingspotentiale hos alle børn? Har du lyst til at indgå i et ligeværdigt samarbejde på en skole, der har stor fokus på trivsel og professionelle læringsfællesskaber? Så læs videre her.

Skt. Klemensskolen søger en lærer til vores børnemiljø (0. - 5. årgang), da vores gode erfarne lærer er gået på pension. Du skal være glad for at undervise i matematik, engelsk og idræt.

Det er en fast stilling på 37 timer ugentlig med tiltrædelse den 1. december 2024 eller hurtigst muligt. Stillingen indeholder delt klasselærerfunktion i en 2. og 3. klasse.

Om os
Skt. Klemensskolen er beliggende i den sydlige del af Odense nær grønne områder ved Odense Å. Skolen har gode faciliteter og er velholdt, har 47 engagerede kollegaer i skoledelen og SFO, 440 glade og velfungerende elever og en medlevende og positiv forældrekreds.

Vi har fokus på et stærkt tværfagligt teamsamarbejde med kerneopgaven for øje.

På Skt. Klemensskolen lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø - både i forbindelse med den enkelte medarbejders arbejde i klasserne og samarbejdet i diverse teams. Vi har en forventning om, at alle børn og voksne gør det bedste, de kan, og vi har høje forventninger til både din faglighed, dit personlige engagement og din pædagogisk/didaktiske forståelse.

Skolens vision: Et fællesskab, hvor det hele menneske og faglighed er i fokus.

Skt. Klemensskolen er opdelt i børne- og ungemiljø, og vi har 41 fordybelsesdage på et skoleår, hvor der arbejdes med et fag hele dagen. Desuden huser skolen et specialtilbud for elever fra hele Odense Kommune, der visiteres til os gennem SPPR.

Om dig
Vi søger en lærer, der bl.a. har linjefag eller tilsvarende kompetence i:
  • Matematik i børnemiljø 1.-5. årgang
  • Drengeidræt
  • Engelsk
  • Natur/teknologi
I øvrigt forventer vi, at du:
  • er læreruddannet og har gode faglige kompetencer
  • nyder at arbejde med børn og er dedikeret til at skabe et positivt og stimulerende miljø for dem
  • har gode samarbejdsevner og vilje til at indgå i mange forskellige samarbejdsrelationer – med kolleger, forældre og eksterne samarbejdspartnere
  • er engageret, inspirerende og mødestabil
  • er parat til udfordringer både fagligt og pædagogisk
  • har humoristisk sans
  • har et positivt livssyn og et anerkendende menneskesyn
  • er en medarbejder, som støtter op og deltager i de sociale arrangementer, som foregår på skolen
  • er en lærer, som både er inkluderende og mentaliserende
Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte skoleleder Morten Aaris på 51 77 73 78, mail: maar@odense.dk eller afdelingsleder Helle Fage-Lorenzen på 21 54 89 91, mail hemfa@odense.dk.

Du er meget velkommen til at aftale besøg på skolen på en af følgende dage:
Mandag den 21. oktober 2024 kl. 14.00-15.00 eller tirsdag den 22. oktober 2024 kl. 16.00-17.00. Tilmelding kan ske på mail tmand@odense.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er torsdag den 24. oktober 2024. Vi forventer, at ansættelsessamtalerne afholdes tirsdag den 29. oktober 2024 fra kl. 14.00.



Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning