Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Matematiklærer til vores overbygning til Grønnemose Skole

Har du lyst til at være en del af et stærkt fællesskab om elevernes trivsel og læring

Grønnemose Skole søger en matematiklærer til vores overbygning (5.-9. årg.)
På Grønnemose skole har vi et særligt fokus på at skabe muligheder for, at alle børn kan lykkes. Vores tilgang til professionelle læringsfællesskaber er det bærende element i vores pædagogiske og didaktiske praksis.
Vi søger dedikerede lærere til vores overbygning, som brænder for at gøre en forskel. Er det dig?

Hvem er du?
  • Du værdsætter gode relationer og er dygtig til at samarbejde med både kollegaer og elever
  • Du er fagligt kompetent og nysgerrig på egen praksis
  • Du er selvstændig og kan træffe kvalificerede beslutninger på egen hånd
  • Du bidrager positivt til arbejdsglæden på skolen

Hvad tilbyder vi?
  • Et tæt samarbejde i årgangs- og fagteams, hvor lærere og pædagoger sammen skaber de bedste rammer for elevernes læring
  • Et åbent og imødekommende arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på både faglige og sociale initiativer
  • En skole med unikke grønne områder
  • En 3-sporet skole med ca. 700 elever
Interesseret? Tag et kig på vores introfilm.

I Gladsaxe kommune vægter vi, at man får en god start på sin ansættelse. Derfor tildeles både nyuddannede og nyansatte lærere en mentor. Nyuddannede lærere reduceres desuden 80 timer i deres undervisningstimetal det første år.

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte Kirsten på telefon 22 43 44 10 eller Simon på telefon 23 36 69 63 – faglige ledere for overbygningen.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest og privat straffeattest ved ansættelse i Gladsaxe kommune.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist
Søndag d. 17. november 2024
(Vi forventer at afholde samtaler den 19. november fra kl. 14.00).

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 



Fuldtid

Ansøg her





Tilbage til søgning

Annonce