Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Lærer til Korup Skoles centerklasser til elever med ASF

Korup Skole søger en matematiklærer, der kan håndtere en didaktik, der skal tilgodese elever, der har brug for struktur og forudsigelighed, mens de på samme tid kan have svært ved at håndtere, at der bliver stillet krav til dem. 

Du skal være med til at udvikle en ny afdeling for elever med ASF. Det er vigtigt, at vores nye kollega kan håndtere en dagligdag, hvor vi udvikler vores undervisning og pædagogiske virke undervejs, så vi hele tiden får den tilpasset de elever, der løbende visiteres til afdelingen. Pt. er vores elever i 1. – 6. kl.

Om os
Korup Skole består af et børnemiljø, et ungemiljø, en heldagsafdeling for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og centerklasser til normaltbegavede elever med ASF. 
 
Korup Skole har et samlet elevtal på ca. 550 elever og ca. 90 fastansatte. Ledelsen består af en skoleleder, en souschef og to afdelingsledere.

Vi retter lamperne mod os selv 
Vi ser professionelle læringsfællesskaber og co-teaching som vejen til udvikling af inkluderende og mangfoldige nnlæringsmiljøer til gavn for elevernes trivsel og læring. Og vi glæder os til at få dig med om bord. Læs mere på Korup Skoles hjemmeside.

Om dig og jobbet 
  • Du er tydelig og hjertevarm med et inspirerende børnesyn
  • Du er robust og mødestabil 
  • Du har positive og stærke relationskompetencer 
  • Du kan bevare roen og overkomme flere ting i en ofte hektisk hverdag
  • Du har et godt humør og kan motivere børn såvel som voksne 
  • Du er omstillingsparat og kan lide at arbejde i et udfordrende miljø 
  • Du er en god rollemodel for vores elever
  • Du kan arbejde selvstændigt 
  • Du kan arbejde tæt sammen med forældrene, herunder være kontaktperson for flere elever i klassen  
Din faglighed 
  • Du kan undervise i matematik – og gerne håndværk & design
  • Du praktiserer Low Arousal 
  • Du er nærværende og handlekraftig 
  • Du er en tydelig formidler
  • Du kan iagttage, beskrive og reflektere kritisk 
  • Du praktiserer co-teaching og er motiveret for sparring sammen med dine kolleger 
  • Du arbejder i professionelle læringsfællesskaber og bidrager til skolens udviklingskultur og elevernes lærings- og trivselsmuligheder
  • Du arbejder målrettet med mangfoldige læringsmiljøer og deltagelsesmuligheder for ALLE 
Du skal foruden den daglige undervisning indgå i PLF- og afdelingsmøder hver tirsdag til kl. 17.00.

Vi tilbyder
  • En blandet børneflok og et tæt forældresamarbejde
  • Dygtige kolleger med respekt for hinandens forskelligheder, fagligheder og kompetencer 
  • Kompetenceudvikling med sammenhæng til skolens mål og opgaver 
Du kan i øvrigt med fordel orientere dig om skolens kerneopgave, elev- og samarbejdssyn på Korup Skoles hjemmeside. 
 
Kan du se dig selv i denne profil, så er du måske vores nye kollega. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. januar 2025 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere? 
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte skoleleder Simon Hempel-Jørgensen på 40 36 85 53 eller lærer Katrine Brøns-Poulsen på 20 65 41 11.

Det praktiske 
Ansøgningsfristen er 17. november 2024. Kandidater udvælges til samtaler den 18. november 2024. 
 
Ansættelsessamtaler afholdes 20. november 2024. Samtalens varighed er på ca. 30 minutter. 



Arbejdstid: Dag

Fuldtid

Ansøg her





Tilbage til søgning

Annonce