Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Lærere til indskoling og mellemtrin på Sølvgades Skole

Vil du være med til at styrke og videreudvikle skolens indskolingsmiljø på vores fantastiske skole som dansk-, idræts- og kristendomslærer på 2. årgang samt støttelærer for en elev i BUF-flex i en fast stilling med en beskæftigelsesgrad på 80 %? Vil du være barselsvikar (ca. tre måneder) i 5. klasse som dansk-, idræts-, historielærer samt have musik i 1. klasse på 100 %? Vil I være med til at støtte eleverne i skolens motto at have lysten til at lære, være nysgerrige, selvstændige og ansvarlige?

Så er det jer, vi har brug for, og I skal søge stillingerne som lærere på Sølvgades Skole med ansættelse fra den 1. januar 2025.

I hjertet af København ligger Sølvgades Skole, Danmarks ældst fungerende folkeskole, grundlagt i 1847. Skolen har 450 elever fra børnehaveklasse til og med 9. klasse fordelt på to spor. Skolen har en aktiv og konstruktiv forældregruppe og skolebestyrelse og er en aktiv medspiller i lokalområdet i Indre By. Sølvgades Skole er anerkendt og søgt i lokalområdet. Vi vægter højt, at

  • der er arbejdsglæde for både elever og voksne
  • der er et aktivt og tæt teamsamarbejde
  • elever er forskellige, og vi derfor tager udgangspunkt i de forskellige forudsætninger, behov og interesser, der er
  • eleverne fastholder deres naturlige nysgerrighed og åbenhed
  • der er et tæt og forpligtende samarbejde med forældrene
I får 32 gode kolleger, som er hjælpsomme, sociale og parate til at modtage en ny samarbejdspartner.

Vi tager for givet, at I er glade for at arbejde med børn, og vi lægger vægt på, at I

  • er læreruddannede
  • er i stand til at lede en klasse som et fællesskab og give plads til individuelle hensyn i en struktureret og forudsigelig ramme
  • kan indgå aktivt i samarbejdet med kolleger, ledelse og forældre
  • er fagligt opdaterede
  • kan arbejde i fleksible rammer under folkeskoleloven
Ansættelsesforhold
Den ene stilling er en fast stilling og har en beskæftigelsesgrad på 80 %. Den anden er et barselsvikariat og har en beskæftigelsesgrad på 100 %. Ansættelserne sker på gældende overenskomstvilkår. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger ved at henvende dig til skoleleder Tina-Marie Bendix Beiter eller souschef Nina Alleslev på 33 66 12 87 eller ved at se på skolens hjemmeside.

​Vi beder dig vedhæfte dokumentation for afsluttet lærereksamen og lignende samt fra tidligere beskæftigelse med angivelse af beskæftigelsens varighed og omfang sammen med ansøgningen.

Søg via linket senest søndag den 17. november 2024
Samtalerne vil finde sted i uge 48.



Fuldtid

Ansøg her





Tilbage til søgning

Annonce