Nordvangskolen søger en ny kollega rettet mod indskolingen og tidligt mellemtrin. Du har linjefag eller tilsvarende kompetencer i dansk, kristendomskundskab, engelsk, idræt, billedkunst og HDS. Du er en teamplayer, der ser løsninger med fællesskabet og helheden for øje. Du er relationskompetent, både når det gælder dit samarbejde med eleverne og deres forældre.
Siden indvielsen i 1950 har Nordvangskolen budt elever og forældre velkommen i den klassiske røde bygning med grønne udendørsarealer og let adgang til eksterne faciliteter som Solvangsparken, Herstedhøje og Vestskoven.
Nordvangskolen har 580 elever, som på daglig basis nyder godt af nye lokaler til både musik, håndværk og design samt madkundskab. Der er desuden ny idrætshal tilknyttet, som sammen med de øvrige faciliteter er med til at føre den traditionsrige aulaskoles særlige ånd ind i de kommende årtier. Skolen kan prale af et fortsat stærkt forældresamarbejde – eksemplificeret ved skolens Forældreforening og et stærkt Lokalråd som et tydeligt DNA.
Skolens SFO huser 166 børn og råder over tre huse, der rummer faciliteter, som tilpasses elevernes behov i skoleårets takt. Her er bl.a. bålhytte, svævebane samt et stort krea-lokale. Nordvangskolens børn og unge nyder godt af de stærke interne fællesskaber, hvor vores engagerede og kompetente fagprofessionelle, skaber gode rammer for udvikling af livsduelige børn og unge.
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, hører vi gerne fra dig. Indkaldelse til samtale vil foregå løbende, og vi gør i den forbindelse opmærksom på, at vi har en intern ansøger.
Arbejdstid: Dag
Fuldtid
Ansøg her
Tilbage til søgning