Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Ambitiøse lærere med blik for skoleudvikling til Skolen på Amagerbro

Drømmer du om at uddanne og støtte elever til at skabe sig det bedst mulige liv i et mangfoldigt og demokratisk samfund? Så er vi skolen for dig

Skolen på Amagerbro (SPA) søger fem dygtige lærere til at undervise i dansk (indskoling/mellemtrin), matematik(indskoling), håndværk/design, idræt, musik, natur/teknologi, tysk, engelsk samt AKT eller andre vejlederfunktioner.

Hos os bliver du en del af et opløftende samarbejdsteam i et anerkendende og inkluderende læringsrum. Her er der fokus på klasseledelse og skarpt blik for fagene og deres didaktik.

Vi er organiseret i årgangsteams, hvor vi hele tiden arbejder med at udvikle de gode professionelle læringsfællesskaber.

Vi er allerede en skole med en stærk ”åben skole”-profil, hvor vi samtidig arbejder undersøgende og eksperimenterende i undervisningen, og vi har arbejdet med PBL flere uger i dette skoleår.

Til næste skoleår kommer vi til at arbejde systematisk med

  • indsatser, der sikrer deltagelsesmuligheder for alle vores elever
  • en sproglig indsats i alle fag, der har til mål at hæve den samlede undervisningskvalitet
Vi tror på, at elevernes motivation og udvikling har de mest gunstige vilkår, hvis de får mulighed for at være aktive, samarbejdende, kreative, innovative og er medbestemmende i deres læringsforløb.

Vi hylder den legende tilgang i undervisningen og vægter samarbejdet med eksterne (virksomheder, kulturinstitutioner, interesseorganisationer mv.) højt for at udvide børnenes omverdensforståelse og for at bringe autenticitet ind i deres læring.

Hos os skal alle børn opleve at kunne lykkes på deres niveau, så alle får succeser med sig i bagagen. Vores børnegruppe er mangfoldig – det er personalegruppen også, og det er vi stolte af og glade for.

Mangfoldighed, glade børn og skønne kolleger
Tillid og samarbejde former vores dagligdag på SPA, hvor du møder åbne døre hos både kolleger og ledelsen. Humøret er højt, vi løfter i fælles flok, og engagementet er stort.

Der bliver lagt stor vægt på opkvalificerende kompetenceudvikling, hvor din personlige og faglige udvikling er i fokus.

Vi har et godt arbejds- og undervisningsmiljø med dygtige og hjælpsomme kolleger og elever. Vi tager godt imod dig og giver dig en ordentlig introduktion til arbejdspladsen og dit nye team.

Vi søger en kollega, der

  • er ambitiøs – på elevernes, skolens og egne vegne
  • brænder for at skabe progression i elevernes læring og dannelse
  • har en positiv, anerkendende og inkluderende tilgang
  • bidrager til et tæt kollegialt samarbejde i professionelle læringsfællesskaber
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn.

Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.

Ansættelse hurtigst muligt eller senest fra den 1. august 2025.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Bilag
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis samt andre relevante dokumenter.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om vores skole på www.spa.aula.dk og på Facebook og Instagram.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte souschef Line Sloth på 2490 5825 eller skoleleder Henrik Bunde på 2335 8748. Så giver de gerne en kop kaffe og en rundvisning.

Søg via linket senest fredag den 2. maj 2025
Vi holder løbende samtaler.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Annonce