Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Underviser og praktikmedarbejder søges til Guldborgsund Ungdomsskoles heltidsundervisning

Relationskompetent underviser og praktikmedarbejder med gå-på-mod og energi til at få ting til at ske, søges til fuldtidsstilling i Guldborgsund Ungdomsskoles heltidsundervisning.

Ungdomsskolen er blevet en del af Juniormesterlæreordningen i Center for Børn og Læring med opstart i det nye skoleår. På den baggrund har vi en ledig stilling til besættelse pr. 1. august 2025.

Guldborgsund Ungdomsskole søger en underviser til at indgå i et målrettet og ambitiøst team med det overordnede formål at spille unge og samarbejdspartnerne omkring de unge bedre. Din opgave vil både være at fungere som underviser i vores heltidsundervisning, samt sørge for praktikpladser til de unge, herunder opfølgning på praktikaftaler og sikring af arbejdsmiljøregler.

Heltidsundervisningens målgruppe er unge i alderen 13-18 år, som:

  • har brug for at blive mødt og set, der hvor de er i livet
  • er psykisk og socialt sårbare med behov for trygge og strukturerede læringsmiljøer, hvor der er fokus på styring, klare rammer og et øget netværkssamarbejde
  • har haft en fragmenteret skolegang
  • ikke har haft tilstrækkeligt udbytte af skoleundervisningen
  • ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse

Juniormesterlære målgruppen forventes at se således ud:

  • Unge i 8. og 9. klasse
  • Unge der kommer både fra almenområdet og særlige tilbud
  • Unge der brug for en mere praktisk tilgang til læring
  • Unge der ønsker at komme videre på en erhvervsuddannelse efter endt folkeskole

Heltidsundervisningen består af tre tilbud (HU1, HU2 og HU3), som er normeret til 46 elever. Tilbuddene har fysisk placering på Thorsensvej 11 i Nykøbing Falster og er placeret i to separate bygninger.

Vi forventer at:

  • Du er ambitiøs på elevernes og egne vegne
  • Du er dygtig og engageret med hjerte og hjerne til at hjælpe den unge videre i livet
  • Du kan indgå i et teamsamarbejde, hvor undervisning og praktik vægtes lige højt
  • Du bidrager til praktikdelen, hvilket vil sige, at du sammen med en kollega hjælper de unge trygt ud på arbejdsmarkedet, som en del af deres skoletilbud
  • Du bidrager til undervisningsdelen, hvilket vil sige, at du kan undervise i en af følgende fag: dansk, matematik eller engelsk og gerne i to af dem.
  • Du arbejder ud fra Guldborgsund kommunes børnesyn
  • Du har kørekort 

Vi tilbyder:

  • En pædagogik, der altid tager udgangspunkt i den unge med særligt fokus på low arousal og KRAP
  • En tilgang til samarbejdet med eleverne, der bygger på deres potentialer
  • En arbejdsplads med høj trivsel og gode efter- og videreuddannelsesmuligheder
  • Professionelt arbejdsfællesskab på tværs af faggrupper

Om dig:

  • Du har erfaring med undervisning og en læreruddannelse er en fordel
  • Du er engageret og meget gerne passioneret omkring dit arbejde
  • Du er både nysgerrig på at bidrage såvel som at lære
  • Du tænker i helhedsorienterede indsatser for de unge og kan se alle elevers potentiale
  • Du er lige så fleksibel og stabil som din kommende arbejdsplads

Ønsker du yderligere oplysninger om Ungdomsskolen eller stillingen som underviser i heltidsundervisningen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Søren Andersen på tlf. 2518 0392 eller se vores hjemmeside – www.guldborgung.dk

Ansøgningsfrist er den 27. april, og vi forventer at afholde samtaler i uge 19.

Løn – og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

 



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Annonce