Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Lærer til Ringkøbing Skole, afdeling Alkjær

Bliv en del af vores team – Vi søger en lærer til engelsk, musik og dansk.

Ringkøbing Skole, afdeling Alkjær, søger en engageret lærer til en fuldtidsstilling fra 1. august 2025.

Som en del af Ringkøbing Skole vil du blive en del af et læringsmiljø, hvor elevernes udvikling og trivsel altid er i fokus. Vi lægger stor vægt på faglig stolthed og dedikation, og hos os er der et uformelt og støttende arbejdsmiljø, hvor humor og samarbejde spiller en central rolle. Vi arbejder i selvstyrende teams, som sikrer en dynamisk og fleksibel arbejdsdag.

Ringkøbing skole består af 2 afdelinger:

Afdeling Alkjær huser ca. 300 elever på 0.–6. klassetrin, og her finder du også modtagelsesklasser for både indskoling og mellemtrin. Afdeling Rindum har ca. 700 elever på 0.–9. klassetrin og rummer desuden et specialcenter.

Du vil få fast stilling på Afdeling Alkjær.

Vi søger en lærer til at varetage følgende undervisning:

  • At undervise i engelsk på flere årgange.
  • At undervise i musik i samarbejde med skolens øvrige musiklærere samt generelt bidrage til musiklivet og de fællesskabende aktiviteter på skolen.
  • At undervise i dansk og være klasselærer, herunder at være en tydelig klasserumsleder.
  • Andre opgaver, der knytter sig til undervisning og skolehverdagen.

Vi ønsker, at du:

  • Er i stand til at samarbejde med både lærere og pædagogisk personale omkring differentieret undervisning.
  • Har solid faglig og pædagogisk indsigt.
  • Har fokus på at tilpasse din tilgang til børns forskellige læringsbehov.
  • Er fleksibel og trives med den dynamik og forandring, der præger en skolehverdag.
  • Har lyst til at indgå i et forpligtende teamsamarbejde.
  • Har en anerkendende tilgang til børn og forældre.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et fællesskab, hvor samarbejde og godt humør er i højsædet.
  • Organiseret teamarbejde, hvor vi støtter hinanden i hverdagen.
  • Hjælpsomme og humoristiske kollegaer, der gør arbejdsdagen rar.
  • En skole, hvor anerkendelse og positiv feedback er centrale elementer.
  • En ledelse, der er tillidsfuld, nærværende og engageret i det daglige arbejde.
  • En hverdag med mange udfordringer og muligheder, hvor fællesskabet er i fokus.

 

Kan du se dig selv i ovenstående, så glæder vi os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål, er du velkommen til at rette henvendelse til viceskoleleder Lilian Mejdal Skov på tlf. 20700316 eller afdelingsleder Marianne Østergård Mortensen på tlf. 61660645.

Ansøgning modtages senest 8. maj 2025.

Ansættelsessamtalerne afholdes onsdag 14. maj 2025.


Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

 

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

 

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Annonce