UngTårnby søger nye kollegaer til vores skoledagafdeling
Vil du være med til at gøre en forskel for de unge på tværs af vores skoleafdeling i dagtimerne? Vi søger lærere, som skal kunne varetage to af de tre hovedfag: Matematik, dansk og engelsk. Vi gør en dyd ud af at være elevparate og facilitere selvindsigt hos eleverne, så de kan indgå i kravene i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet på sigt. Vi arbejder ganske enkelt med livsduelighed hos de unge.
Vores skoledagafdeling består af:
- US10 (10. klasse)
- ÅS (åben skole-tilbud til udskolingen i Tårnby Kommune)
- EK (Erhvervsklasserne: Tårnby Kommunes Juniormesterlære)
- UTH (heltidsundervisning)
Du søger en stilling, hvor du skal tænke dig selv bredt ind i vores organisation i dagafdelingen. Fælles for alle afdelingerne er, at omdrejningspunktet for din ansættelse vil være de tre hovedfag, relationen til de unge og samarbejdet med kollegaerne. Derfor:
- Oplever du glæde ved at arbejde med udskolingselever?
- Er du relationsstærk og trives med at vejlede de unge i fremtidsmulighederne?
- Sætter du en ære i at være nysgerrig på, hvorfor de unge agerer, som de gør?
- Trives du i en dynamisk hverdag, hvor vi som organisation griber de muligheder, som løbende opstår for at gøre en forskel for de unge i Tårnby Kommune?
- Får du energi af tæt samarbejde og sparring om dine arbejdsopgaver?
Hvis du kan se dig selv nikke til ovenstående, så har vi en ansættelse på fuld tid som måske kan blive din. I givet fald kan du være med til at skabe de didaktiske og pædagogiske rammer om din fremtidige stilling, hvis vi indgår et samarbejde.
Velkommen til UngTårnby
Vi er en organisation med forskellige afdelinger, hvor den kollegiale sparring og sociale trivsel vægtes højt. Som en del af personalegruppen på UngTårnby vil du opleve en arbejdsplads, hvor den nære og personlige relation til alle medarbejdere vægtes højt fra ledelsen. En arbejdsplads hvor man er nysgerrig på hinanden og bestræber sig på konstruktiv feedback og dialog ind i uenigheder. Vi finder energi i konstant at være i udvikling og opsøge nye muligheder til gavn for de unge i Tårnby Kommune. Vi ser os selv som en kommunal entreprenør, der binder unge- og fritidsområdet sammen på tværs af folkeskolerne og centrene i forvaltningen.
Vi har omkring 20 ansatte i skoleafdelingen og ca. 150 ansatte i hele UngTårnby fordelt på klubområdet, Ungdomsskolen, 10. klasse, Erhvervsklasserne, heltidsundervisningen og åben skole.
Her er din hverdag
Du kigger ind i en hverdag, hvor du skal være én af de gennemgående voksne for unge på 8.-10. årgang. Målgruppen er elever, som vi kan forvente:
- Har brug for at få genskabt troen på sig selv og egne evner
- Er udfordrede i en ordinær folkeskolekontekst og ønsker færre fag
- Har brug for selvindsigt og derigennem selverkendelse af egne behov
Udgangspunktet i dit arbejde med de unge bliver, at skabe betingelserne for at de kan opnå positive skoleerfaringer og sikre, at der er en kobling til den virkelighed og fremtid, som de begynder at danne sig en forestilling om gennem den skolehverdag, som du er med til at facilitere. Du skal også købe ind på, at forældrene gerne skal være vigtige samarbejdspartnere i at få de unge til at lykkes. Derfor møder vi forældrenes undren eller eventuelle modvilje med nye perspektiver på deres barn, samarbejdsvilje og nysgerrighed.
Du skal kunne samarbejde tæt med de øvrige i dit team, som kommer til at bestå af lærere og pædagoger. I vil have tæt sparring med ledelsen og uddannelsesvejlederne på skolen.
Du kommer til at have en pædagogisk og understøttende rolle for eleverne, hvor vi arbejder bevidst med den narrative pædagogik. Du skal forestille dig, at der formentlig skal gøres et stort relationelt stykke arbejde med de unge, førend vi kommer frem til den faglige afklaring. En stor del af arbejdet med eleverne på tværs af afdelingerne består af varierede aktiviteter, der både kan være fremtidsafklarende, fællesskabsopbyggende og oplevelser i form af brobygninger, virksomhedsbesøg og udflugter, som kan give nye perspektiver på forståelsen af omverdenen, hvilket du skal være medskaber af. Vi kalder det at arbejde med de unges livsduelighed.
Pædagogisk og teoretisk grundsyn
Vi arbejder ud fra low arousal-pædagogikken og den narrative pædagogik.
Vores teoretiske tilgang bygger på et socialkonstruktionistisk grundsyn, hvor vi arbejder på tydelig kontekstafklaring og klar rammesætning via systemisk ledelse.
Dette skal du kunne
Du skal være linjefagsuddannet i dansk eller matematik og har gerne endnu et linjefag i engelsk. Du kan med fordel have undervisningserfaring fra udskolingen.
- Dit elevsyn er præget af, at vi som skole skal være elevparat.
- Du er fleksibel og engageret i dine kollegaer og dine elever.
- Du kan være bestemt, men er samtidig pragmatisk og kan trække på skuldrene, når det er krævet.
- Du løser hellere konflikter med et smil end med vrede.
- Du trives i en omskiftelig hverdag, hvor planerne for dagen er dynamisk og tilpasses de unges dagsform.
- Du er relationsstærk.
For os er den vigtigste personlige egenskab hos dig din lyst til at lære og udvikle dig, så vi sammen kan skabe rammen om dit fremtidige arbejdsliv.
Det kan du forvente hos os
Vi er stolte af at være en arbejdsplads, hvor trivselsmålingerne blandt personalet viser, at de oplever åbenhed og tillid. Man er aldrig alene om en opgave.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med Lærernes Centralorganisation efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som lærer i Tårnby Kommune se her.
Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.
Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til viceskoleleder Michael Flies Linstow eller skoleleder Peter Bjørn på telefon 3250 1751.
Der er ansøgningsfrist onsdag d. 7. maj 2025 kl. 12.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 12. maj.
Ansøgning
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.
Behandling af persondata
Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.
Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.
Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Center for HR. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: op2@taarnby.dk.
For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.
Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Center for Udvikling og Digitalisering, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.
I Tårnby Kommune lægger vi vægt på at give vores ca. 43.000 borgere en hurtig, høflig og korrekt betjening, at være en god arbejdsplads for vores ca. 3.000 ansatte og at have en synlig og konsekvent ledelse på alle niveauer. Vi bestræber os på gennem personalepolitikken at skabe mulighed for en faglig, arbejdsmæssig og menneskelig udvikling hos alle ansatte, hvor nøgleordene er rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling. Læs mere på www.taarnby.dk
Ansøg her
Tilbage til søgning