Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Relationel og didaktisk dygtig matematik- og natur/tekniklærer

Så har du muligheden for at blive en del af vores fantastiske skole.
På Lillebæltskolen skal en af vores lærere på barsel, og vi har derfor et ledigt barselsvikariat i indskolingen.
Barselsvikariatet er på fuld tid. Vikariatet er fra perioden 1. august 2025 og forventeligt frem til 30. juni 2026.

Vi søger en engageret kollega med linjefag i matematik og natur/teknologi i indskolingen. Har du yderligere kompetencer inden for engelsk, vil det være en fordel, men er ikke et krav.

Du bliver medspiller på et ambitiøst hold med kompetente medarbejdere og gode kollegaer, som du skal have lyst til at indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med, og hvor alle ønsker at skabe gode rammer for elevernes udvikling, både personligt, fagligt og socialt.

Lillebæltskolen ligger i Middelfart og er en velfungerende skole med ca. 500 elever fra 0.-9. kl. og en SFO med ca. 170 børn.

Lillebæltskolens værdier bygger på trivsel, læring, ansvar og samarbejde. Vi er en skole, der ønsker at skabe gode rammer, plads til alle, og hvor gode inkluderende læringsfælleskaber, engagement, glæde og helhjertede dage er vigtige elementer, både i SFO'en og i skolen.

Skolen har gode fysiske rammer, store grønne udenomsarealer og ligger i naturskønne omgivelser tæt på Lillebælt, men i et bynært miljø.

På Lillebæltskolen arbejder vi ud fra vores fælleskommunale vision ”Fra Middelfartbarn til Verdensborger,” hvor vi lægger vægt på chancelighed, helhjertede dage og at inkludere alle. Vores fokus er at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, og du vil blive en stor del af udviklingsprojektet FIFA (Flere med i fællesskaber på almenområdet).

Det er derfor helt essentielt, at du kan se dig selv arbejde ud fra Middelfarts fælleskommunale børnesyn, som bygger på følgende udsagn:

Børn lærer og trives i fællesskaber
Børn er mere ens end forskellige
Børn er ikke problemet – de viser problemet
Børn gør, hvad de kan; det er de voksne, der kan gøre noget anderledes

Vi tilbyder:
  • En fantastisk skole med søde og velfungerende børn
  • Et skolemiljø, hvor trivsel og læring følges ad
  • En arbejdsplads med et engageret og positivt personale, hvor trivsel, anerkendelse og faglighed er fælles værdier
  • En samarbejdskultur, der er bygget op omkring team
  • En aktiv og engageret forældrekreds
  • En afvekslende dagligdag med mange spændende udfordringer og oplevelser

Vi lægger vægt på, at du:
  • Er god til tydelig og anerkendende klasseledelse
  • Tør og vil tænke ”ud af boksen”
  • Er bredt fagligt funderet i forhold til det didaktiske/pædagogiske arbejde
  • Er engageret og har et stort hjerte for børns læring og trivsel
  • Er fleksibel i de mange spændende udfordringer, man møder som medarbejder i en folkeskole
  • Er kvalificeret til og optaget af, at indgå konstruktivt, åbent og ærligt i et velfungerende teamsamarbejde, både med lærere og pædagoger
  • Er relationskompetent, både i forhold til et tæt forældresamarbejde og i forhold til børnene
  • At du forstår, at børn lærer på forskellige måder, og formår at differentiere din undervisning

Vi forventer derfor, at du:
  • Er god til at skabe relationer til både børn og voksne, samt kan opsætte rammer og strukturer i det daglige arbejde
  • Er omsorgsfuld, idérig, tydelig og robust
  • Er i stand til at se mulighederne, hvor de byder sig
  • Er fleksibel, udviklingsorienteret og nytænkende
  • Er selvorganiserende, ansvarlig og stabil.

Vi er en skole, der sætter stor pris på et godt arbejdsmiljø, med plads til smil, humor og god energi.

Ansøgningsfrist: torsdag d. 1. maj 2025

Vi beder om, at det tydeligt fremgår af din ansøgning, hvilke linjefag du er uddannet i, og hvilke yderligere fag, du kan undervise i.

Vi forventer at afholde samtaler mandag d. 5. maj 2025

Ansøgningen med relevante oplysninger samt dokumentation for uddannelse og eventuelle anbefalinger sendes til vedhæftede link.

I forbindelse med ansættelsen indhentes der børne- og straffeattest.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til viceskoleleder Tabita Bülow Kyster, tlf.: 5126 0863 eller SFO- og indskolingsleder Pia Orloff Schmidt 2173 1587.
Se desuden oplysninger på skolens hjemmeside på www.lillebaeltskolen.dk eller på vores facebookside.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

 





Ansøg her





Tilbage til søgning

Annonce