Aktuelle skole- og lærerjob i Region Hovedstaden
Matematiklærer til Melby Skole – indskoling og mellemtrin
Er du en engageret matematiklærer, der brænder for at skabe stærke børnefællesskaber? Har du lyst til at arbejde med børn i 1. til 4. klasse og være en del af et tæt samarbejde om deres trivsel og læring? Så har vi måske den rette mulighed for dig!
Om stillingen
Melby Skole søger to dygtige matematiklærere til indskoling og mellemtrin, som har lyst til at være en del af et team, der arbejder tæt sammen om både faglighed og trivsel. Vi søger dig, der er både fagligt kompetent og relationsorienteret, og som trives i et tæt samarbejde med både elever og kollegaer.
Dine kvalifikationer
Vi håber, at du
- Er læreruddannet eller under uddannelse
- Har matematik på linje, eller har lyst til at tage linjefag i matematik
- Har lyst til at arbejde sammen med dygtige og engagerede kollegaer
- Er god til at opbygge relationer med både elever og voksne
- Ønsker at bidrage til et godt samarbejde på tværs af årgange og afdelinger
- Er åben for at arbejde i både almenklasser og NÆS-klasser.
Vi tilbyder
Som en del af Melby Skole kan du forvente
- En arbejdsplads, hvor samarbejde og et godt arbejdsmiljø er i fokus
- Et fagligt miljø, hvor vi hele tiden arbejder på at udvikle os som professionelle
- En skole, hvor vi tager ansvar for alle elever og arbejder tæt sammen om deres undervisning
- En god mentorordning, særligt for nyuddannede lærere
- Mulighed for at integrere naturen som en del af undervisningen
- Mange fælles undervisningstimer med to voksne i klassen
- En skole i udvikling, hvor vi netop har afsluttet modernisering af både inde og udeområder
- Et stærkt fællesskab med hjælpsomme og kompetente kollegaer
- En skole, hvor vi sammen arbejder ud fra værdierne Respekt, Dedikation, Samhørighed og Traditionsrig.
Om Melby Skole
Melby Skole er en levende og tosporet skole med 360 elever fra 0.-9. klasse. Skolen ligger i det naturskønne Halsnæs tæt på både skov og strand, og vi har et stærkt fællesskab med forældrene i lokalsamfundet.
Vi startede NÆS-klasser i 2018, og har nu NÆS-klasser i det ene spor fra 0. - 6. klasse. I NÆS-klasserne deler børn med autisme og børn fra almenområdet klassefællesskab, og vi har altid har to voksne til at støtte læringen.
Skolen har et godt arbejdsmiljø med en høj grad af samarbejde og en tæt relation til naturen, som vi bruger aktivt i undervisningen. Vi er en skole i konstant udvikling, og vi arbejder sammen om at styrke både den faglige og sociale trivsel.
Praktisk info
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. januar 2025.
Ansøgningsfrist: 25. november.
Ansættelsessamtaler: 28. november.
For yderligere information kan du kontakte:
- Faglig leder Lene Snediker Jacobsen på mobil: 6139 4825
- Skoleleder Christian Wibeck-Nilsson på mobil: 3022 9310.
Vi inviterer gerne til en rundvisning på skolen og en uforpligtende samtale over en kop kaffe.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Halsnæs Kommune
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Ansøg her
Del i dit netværk
Halsnæs kommune
Melbyvej 134,
3370 Melby
LJA-2078
Matematik,Lærer
25-11-2024 12:43
Tilbage til søgning