Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Lærer til udskolingen på Langelinieskolen

Vi søger fra den 1. januar 2025 en lærer, der kan træde ind i et skema med dansk, billedkunst og dansk som andetsprog i udskolingen. Det er en fast stilling på fuld tid.

Langelinieskolen er en folkeskole fordelt på fire/fem spor og har i dagligdagen et tæt fagligt og didaktisk samarbejde med vores KKFO, vores afdeling for børn med høretab (SPK) og vores elevhjem.

Hos os vil du opleve en Østerbroskole i udvikling med en aktiv forældrekreds og med et værdigrundlag, der tager afsæt i, at Langelinieskolen skal være en skole for alle.

Hos os møder du dejlige børn, der boltrer sig i et skolemiljø i smukke, anderledes og grønne omgivelser midt på Østerbro. Og så kommer du til at arbejde i et stærkt fagligt, socialt og kollegialt arbejdsmiljø. Vi er en arbejdsom og aktiv medarbejderstab i godt humør, og vi har flere udviklingsprojekter i gang mht. fx læsning, matematik, børn med særlige forudsætninger og behov, rummelighed og læringsmiljø.

Vores fælles fokus er på trivsel, faglighed og inklusion – og Langelinieskolen er udover at være en folkeskole også en Rettighedsskole, der indgår i et samarbejde med UNICEF Danmark og landets øvrige Rettighedsskoler.

Vores skole er over en årrække blevet moderniseret til at kunne rumme en femsporet folkeskole med bl.a. nyindrettede naturfagslokaler, idrætshal og personalearbejdspladser. Skolen er organiseret på to matrikler: Børnehaveklasse til 4. klasse på Kastelsvej og 5.-9. klasse i Holsteinsgade, og lærere og pædagoger arbejder tæt sammen med afsæt i årgangsteams.

Vi lægger vægt på, at du er læreruddannet med linjefag i dansk, billedkunst og dansk som andetsprog, eller at du er under uddannelse til lærer. Og vi lægger vægt på, at du har stærke faglige, sociale og pædagogiske kompetencer såvel ift. undervisning som ift. at indgå i tæt teamsamarbejde.

Ansættelsesforhold
Ansættelsen sker på gældende overenskomstvilkår. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du kan få yderligere oplysninger hos skoleleder Kristian Borg på 26 77 08 72/krborg@kk.dk. Du kan også læse mere om os på skolens hjemmeside eller på skolens instagram @langelinieskolen.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 29. november 2024
Samtaler finder sted umiddelbart efter ansøgningsfristen.



Fuldtid

Ansøg her





Tilbage til søgning

Annonce