Modtagecenteret, Frydenstrandskolen i Frederikshavn søger en DSA-lærer (Dansk Som Andetsprog) til at indgå i vores teams til undervisning af nytilkomne børn. Stillingen er en tidsbegrænset ansættelse frem til 30. juni 2025 på 37 timer ugentligt og med start snarest muligt.
I Frederikshavn Kommune og på Frydenstrandskolen arbejder vi ud fra børnesynet Børn gør det godt ud fra de omstændigheder og rammer, de er i. På Frydenstrandskolen betyder det også, at vi står på værdierne samarbejde, anerkendelse, faglighed og trivsel. Vores vision er trivsel, arbejdsglæde og optimal læring for alle. Det betyder, at vi forventer professionel stolthed, en anerkendende tilgang i alle relationer og et fleksibelt samarbejde. Vi er stolte af vores skole og fællesskab og ønsker til stadighed at udvikle vores praksis.
Om Modtagecenteret: Modtagecenteret er en del af Frydenstrandskolen og har til opgave at undervise nytilkomne børn i hele Frederikshavn kommune. Medarbejdergruppen består af 11 lærere og en pædagog. Den samlede undervisning af flersprogede elever foregår fysisk i en modtageklasse på Frydenstrandskolen, afdeling Abildvej, samt som basisundervisning for elever, der er indskrevet på kommunens folkeskoler. Eleverne spreder sig aldersmæssigt fra 6 år til og med 13 år.
Vi søger en DSA-lærer, som:
- Har lyst til og gerne erfaring med at arbejde med flersprogede elever
- Er tålmodig, struktureret og vedholdende
- Kan motivere og vejlede både elever, forældre og kolleger
- Er god til at tænke teknologi ind i arbejdet
- Er samarbejdsorienteret og kan reflektere over egen praksis og vil bakke op om fælles beslutninger
- Kan skabe gode relationer til elever og kollegaer
Opgaver du deltager i:
- Undervisning af nytilkomne børn og unge, som skal have intensiv undervisning i dansk og dansk kultur samt indføring i danske samfunds- og skoleforhold
- Samarbejde med kollegaer både i Modtagecenteret og med almenlærere i folkeskolen
- Et tæt forældresamarbejde
Vi forventer, at du:
- Er anerkendende, fleksibel og klar til at arbejde, hvor eleverne er
- Er en holdspiller med godt humør
- Bidrager til fællesskabet og elevernes læring med faglighed og gode idéer
- Anvender IT på brugerniveau (Aula, Words, læse-skrive-teknologi som AppWriter osv.)
- Indgår aktivt i vores pædagogiske udviklingsforløb om den Mangfoldige Folkeskole
Vi kan tilbyde:
- En arbejdsplads, som brænder for gruppen af flersprogede børn og unge
- Dygtige og engagerede kollegaer, som står klar til at hjælpe nye medarbejdere godt i gang
Yderligere information fås ved henvendelse til skoleafdelingsleder Torben Karstensen tlf. 28923567
Der kan desuden findes information om Modtagecenteret og Frydenstrandskolen via skolens hjemmeside https://frydenstrandskolen.aula.dk. Der vil blive indhentet børne- og straffeattest. Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning