Friskolen Den Frie Fakkel søger engageret og erfaren matematiklærer
Friskolen Den Frie Fakkel søger engageret og erfaren matematiklærer
Drømmer du om at være lærer et sted, hvor der er højt til loftet, og hvor dine idéer og passioner bliver sat i spil? Et sted hvor vi starter hver dag med meditation, musik og nærvær?
Så er det DIG, vi søger som barselsvikar til at undervise i matematik, idræt samt være kontaktlærer for vores skønne 3. klasse.
Vi kan tilbyde:
- Et unikt arbejdsmiljø med dygtige kollegaer
- En lav klassenormering med max 16 elever pr. klasse, som gør det muligt at lære vores fantastiske elever rigtig godt at kende både fagligt og personligt
- Et trygt skolehjemsamarbejde
- Mulighed for at udvikle dine egne faglige kompetencer og kreative sider
Om skolen:
Skolen tager udgangspunkt i personlig og projektorienteret undervisning, hvor børnenes talenter og passioner er en tydelig del af hverdagen. Vores tilgang til undervisning er læring gennem leg, baseret på moderne læringsprincipper og ny hjerneforskning. Det betyder, at vores elever har det sjovt, mens de lærer nye ting og udvikler sig fagligt og socialt.
Vi er ca. 20 ansatte og 140 nysgerrige elever fordelt på 0.- 9. klasse.
Vi lægger stor vægt på, at:
- Du har erfaring som lærer og kan være en stabil samt tryg fakkelvoksen mens vores nuværende har fokus på at give hendes lille fakkel baby den bedste start på livet.
- Du kan skabe et trygt læringsrum, hvor det at fejle er en vigtig del af læringsprocessen, og hvor ro skabes gennem positive relationer fremfor skæld ud og en skrap tone.
- Du kan møde eleverne på deres forskellige faglige og personlige niveauer.
- Du har lyst til at udvikle projektorienteret undervisning, som går i spænd med skolens øvrige undervisning og projekter.
Stillingen er en fuldtidsstilling med start den 1. marts 2025 og som udgangspunkt til slut efteråret 2025. Ansættelse og løn efter overenskomst med De Frie Skolers Lærerforening.
Vil du vide mere om Den Frie Fakkel og jobbet, er du meget velkommen til at kontakte forældrerepræsentant Pia Kirk på 22262583 eller pia@denfriefakkel.dk.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning samt CV til job@denfriefakkel.dk. Ansøgningsfrist er den 3. januar 2025 - men send gerne før, da vi holder samtaler løbende.
Ansøg på e-mail
Del i dit netværk
Den Frie Fakkel
39425823
Richard Mortensens Vej 61, 2 sal
2300 København S
LJA-2200
Idræt,Matematik,Frie- og private grundskoler,Friskole,Lærer,Vikar
03-01-2025 12:05
Tilbage til søgning