Matematiklærer og dansklærer til Magleblik Skole indskolingen 1.-5. årgang
Er du klar til at gøre en forskel?
Vi søger en engageret og inspirerende matematiklærer og dansklærer til vores indskoling. På Magleblik Skole er vores børnesyn det bærende element. Vi ser børnene og deres behov, som de udtrykker på forskellige måder. Vi arbejder ud fra, at børn kan være i problemer, men aldrig er et problem.
Med afsæt i dette børnesyn, arbejder vi fokuseret med læringsmiljøet i klasserne. Vi har et godt samarbejde med PPR, som stiller en specialpædagogisk konsulent til rådighed. Vores konsulent yder sparring vedr. læringsmiljøet. Som lærer hos os er det derfor vigtigt, at du er åben, reflekterende og villig til at se på egen praksis, herunder klasseledelse og læringsmiljø. Som understøttelse til overnævnte har vi som den eneste skole i Danmark, faget Livsduelighed på skoleskemaet på alle årgange. Faget har fokus på personlig og social udvikling med socio-emotionel træning.
På Magleblik skole har vi fokus på, at alle elever som minimum består deres 9. klasse. For at understøtte eleverne i dette mål har vi implementeret en ny læsestrategi. Vi ser allerede gode læseresultater. Vi vil i kommende skoleår også udvikle en ny matematikstrategi, som du kan være med til at havde indflydelse på. Du inviteres med andre ord ind i arbejdet med Magleblik Skoles udvikling ud fra et overordnet tema om at alle lykkes. Vores elever lykkes ved, at vi insisterer på at udvikle personalets relationskompetence, deres samarbejde, praksisudvikling, motivation, dannelse og organisatorisk struktur.
Hvad søger vi?
- Vi ser helst, at du er læreruddannet med linjefag i matematik og dansk. Hertil ønsker vi, at du kan undervise i de praktisk musiske fag.
- Kan se dig selv i indskolingen 1. - 5. årgang.
- Er nærværende og tillidsskabende og kan opbygge stærke relationer til eleverne.
- En stjerne til klasseledelse.
- Har fokus på læringsmiljø og trivsel.
- Er fagligt engageret, ambitiøs og samarbejdsorienteret.
Hos os får du
- Et højt ydende teamsamarbejde, herunder
- Fokus på elevtrivsel
- Fokus på medarbejdernes faglige og sociale trivsel
- Fokus på faglig deling
- God hjælp med faget livsduelighed.
- Gode muligheder for at være med til at udvikle skolens matematikstrategi
- Høje trivselsmålinger blandt eleverne
- En mentorordning, som hjælper dig med det praktiske i starten.
- Mulighed for at indgå i HIB (Halsnæs i bevægelse) i skoleåret 25/26
- HIB er et projekt på tværs af 4.-6. årgang. Projektet bygger på en vision om aktiviteter på tværs af årgange. Som lærer på HIB får du 4 lektioner fredag eftermiddag, hvor du kan byde ind med det, du brænder for.
- Tæt samarbejde vedr. undervisningsmiljø og struktur i undervisningen
- Vi har mulighed for ugentlig sparring med specialpædagogisk konsulent
- Vi har forebyggelseskonsulenter til rådighed
- Vi har mellemformskonsulenter til rådighed
- Et åbent og respektfuldt miljø, præget af engagement og udvikling
- En mangfoldighed af børn
- Et tæt samarbejde med ledelsen
- Masser af inde- og udeplads.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen i indskolingen, er du velkommen til at kontakte faglig leder i indskoling Helena Hviid Gram tlf. 2348 2264.
Du er også velkommen til at kontakte Skoleleder Wenche Fogsgaard tlf. 2164 3265.
Løn- og ansættelsesvilkår
Sker efter gældende overenskomst samt principperne om Ny løn.
Bemærk, at der inden ansættelse i Halsnæs Kommune indhentes børne- og straffeattest.
Ansøgningsfrist
Søndag den 12. januar, kl. 12.00.
Om Halsnæs Kommune
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.
Ansøg her
Del i dit netværk
Halsnæs kommune
Sportsvej 15
3300 Frederiksværk
LJA-2272
Dansk,Matematik,Lærer
12-01-2025 10:25
Tilbage til søgning