Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Erfarne undervisere søges til privat lektiehjælp ved GoTutor


Vi tilbyder et meningsfuldt deltidsjob, hvor du kan dele din viden og arbejde målrettet med at engagere børn og unge i læring.

GoTutor søger dig, som er på hjemmebane i didaktik, relationsopbygning og kommunikation med børn og unge. Dig, som er god til at skabe tillid, og dig, som gerne vil arbejde med elever 1-1 og på fleksible tidspunkter.

Opgaven som 1-1-lektiehjælper indebærer, at du skal gøre et svært fag lettere for en elev og hjælpe med at motivere eleven til at lære og til at fordybe sig i faget. Undervisningen foregår enten hjemme i privaten hos eleven eller online. Typisk foregår undervisningen om eftermiddagen eller om aftenen, når eleven har fri. Du møder normalt din elev en gang om ugen gennem flere måneder. Ofte er du derfor lektiehjælper for flere forskellige elever.

GoTutor hjælper hvert år mange tusinde elever – fordelt over hele Danmark – med lektiehjælp og eksamenshjælp på tværs af alle fag i grundskolen og gymnasiet. Det er således muligt både at hjælpe elever fra grundskolen og på gymnasiale uddannelser.  

Formålet er at løfte eleven fagligt og at skabe motivation og tro på egne evner – GoTutor tror nemlig på, at faglighed og trivsel går hånd i hånd.   

Din profil

  • Vi søger dig, som har undervist i flere år, og dig, der har en baggrund som lærer enten i grundskolen eller på en af ungdomsuddannelserne. Det kan også være, at du er gået på pension, men savner lærergerningen og har lyst til at arbejde på deltid.
  • Du er drevet af en lyst til at gøre en forskel for børn og unge, og du er dygtig til at engagere dine elever.
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt, struktureret og alsidigt.

Det får du

Hos os får du gode rammer og spændende opgaver til en ordentlig løn og med mulighed for fleksible arbejdstider. Derudover kan du vælge at tage gratis efteruddannelse og kurser, som opkvalificerer din viden og giver dig gode certificeringer.

Som underviser får du desuden mulighed for at bruge opgaver og materialer fra Alinea, Matematikfessor, Praxis og Ordblindetræning. Det betyder, at du får adgang til en kæmpe palet af digitale læremidler og undervisningsbøger til grundsystemer, ekstra materialer, opgaver m.m.

SØG JOBBET

Spørgsmål til jobbet
Kontakt hr@gotutor.dk, hvis du vil vide mere om jobbet. Vi søger løbende og har behov for mange profiler. Jobbet er som udgangspunkt deltid (antallet af timer afhænger af din profil samt bopæl), men vi har også undervisere, som arbejder mange timer for GoTutor.   

Om GoTutor – en del af Egmont

GoTutor er Danmarks bedst anmeldte lektiehjælp og privatundervisning til elever i grundskolen og på gymnasiet. Al undervisning bliver tilpasset individuelle behov og udfordringer, og det er vores mission at hjælpe elever til bedre skoletrivsel. GoTutor er en del af Egmont via forlaget Lindhardt og Ringhof.

 



🕑 Deltid  |   |  2025-02-17 14:15:00



Del i dit netværk
Virksomhed
GoTutor
Arbejdssted
Kviknummer
LJA-2400
Fag
Øvrige Job
Ansøgningsfrist
17-02-2025 14:15



Tilbage til søgning