Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce

Skoleleder til Strøbyskolen


Vil du stå i spidsen for børns trivsel, udvikling og læring og sætte retning for en skole med stærkt fællesskab?

Så er det nu, du skal gribe muligheden og blive skoleleder på Strøbyskolen i Stevns Kommune.

Strøbyskolen er en veldrevet skole med omkring 700 elever fra 0. til 9. klasse, fire specialklasser og en SFO fordelt på to afdelinger. Alt sammen i gode fysiske rammer. Vi arbejder i afdelinger med tæt teamsamarbejde og høj grad af faglig sparring på tværs af årgange.

Strøbyskolen er én af Stevns Kommunes tre folkeskoler. Vi er stolte af vores tætte fællesskab, høje faglighed og engagerede forældre. Vi tror på, at læring og trivsel går hånd i hånd – og vi arbejder hver dag for at skabe rammer, hvor alle børn kan blomstre.

Du bliver øverste leder af en skole med stærke traditioner, ambitiøse medarbejdere og høje forventninger – både fagligt og menneskeligt. Skolens lederteam samarbejder ligeværdigt og består af dig som skoleleder, en viceskoleleder og to afdelingsledere. Dertil har vi en administration med to sekretærer, der sikrer stabil drift i det daglige.

Som ny skoleleder bliver din evne til at kommunikere tydeligt og engagerende en nøgle til at samle skolen om fælles mål og retning.

Som en del af vores fokus på inklusion arbejder vi efter inklusionsstrategien ”sammen om børnene” og vi forventer, at vores kommende skoleleder står i spidsen for denne strategi. Det betyder, at du som leder vil have det overordnede ansvar for at implementere og videreudvikle strategien i skolens pædagogiske praksis, så den bliver en integreret del af skolens sociale og faglige miljø.

Vi tilbyder dig:

  • En ambitiøs og engageret personalegruppe, der brænder for elevernes læring og trivsel
  • En skole med mange traditioner og et stærkt fællesskab, både internt og i tæt samarbejde med lokalsamfundet
  • En elevgruppe, der er nysgerrig, deltagende og fuld af potentiale
  • En forældregruppe der med stort engagement støtter op om skolen
  • Et job med stort ledelsesrum, hvor du får mulighed for at sætte dit præg og udvikle skolen i samarbejde med dine lederkollegaer, medarbejdere, forældre og elever
  • En lille og nærværende kommune, hvor der er kort vej fra idé til handling – og hvor du som skoleleder får reel mulighed for at påvirke både lokale og tværgående beslutninger
  • Tæt samarbejde med engagerede skolelederkolleger og forvaltning, hvor dialog og sparring er en naturlig del af hverdagen

Vi leder efter en skoleleder, som:

  • Har en tydelig vision og kan skabe følgeskab med både hjerte og retning
  • Er en stærk kommunikator, der formår at sætte ord på både mål, retning og værdier på en måde, der engagerer og skaber mening for både medarbejdere, forældre og elever
  • Har en naturlig lyst til dialog og evner at kommunikere åbent, ærligt og tilgængeligt – både i det daglige og når kursen skal sættes
  • Er relationel stærk, empatisk og lyttende – og møder mennesker i øjenhøjde
  • Har solid ledelseserfaring og forståelse for skolens kerneopgave
  • Ser muligheder og bygger videre på det, der fungerer – samtidig med at der arbejdes målrettet med skolens videre udvikling
  • Har blik for sammenhængskraft på tværs af afdelinger, kolleger og samarbejdspartnere
  • Har sans for økonomi og kan sikre en ansvarlig og bæredygtig drift

Dine primære opgaver bliver at:

  • Lede og udvikle skolens pædagogiske, organisatoriske og økonomiske rammer
  • Være synlig og nærværende i skolens dagligdag
  • Skabe et trygt, motiverende og inkluderende læringsmiljø
  • Samarbejde tæt med lokalsamfund, forældre og skolens bestyrelse
  • Indgå aktivt i det tværgående samarbejde med andre skoleledere og kommunens faglige enheder
  • Kommunikere skolens retning, værdier og profil – både internt og eksternt – med en tydelig og samlende stemme
  • Gå forrest i at forankre inklusionsstrategien "Sammen med Børnene" som et fælles ståsted for medarbejdere, ledelse og samarbejdspartnere

Praktisk info:
Tiltrædelse den 1. august 2025 eller snarest muligt herefter.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst (LC/KL)

Ansøgningsfrist den 8. maj 2025. Stillingen søges elektronisk nedenfor.
Første samtalerunde afholdes den  14. maj og anden samtalerunde den 2. juni.
Alle kvalificerede opfordres til at søge, uanset baggrund.

Er du nysgerrig?
Vil du høre mere om stillingen og aftale besøg på skolen, er du meget velkommen til at kontakte:

  • Rekrutteringskonsulent Karina Fried, Mind Consult, på tlf. 51 71 71 20
  • Centerchef for Børn og Læring, Christian Sørensen, på tlf. 23 37 20 25

Du kan også læse mere om Strøbyskolen og Stevns Kommune på vores hjemmesider.
Gør en forskel for børn og unge – og bliv en del af et stærkt fællesskab i Stevns Kommune.



🕑 Fuldtid  |  Strøby  |  2025-05-08 07:45:00


Ansøg her


Del i dit netværk
Virksomhed
Stevns Kommune
Arbejdssted
Lendrumvej 1
4671 Strøby
Kviknummer
LJA-2793
Fag
Ledelse,Øvrige Job
Ansøgningsfrist
08-05-2025 07:45



Tilbage til søgning
Annonce

Virksomhed
Stevns Kommune
Arbejdssted
Lendrumvej 1
4671 Strøby
Kviknummer
LJA-2793
Fag
Ledelse,Øvrige Job
Ansøgningsfrist
08-05-2025 07:45