
Lærere til 1.-5. skoleår ved Europaskolerne i Bruxelles og Luxembourg
Er du en erfaren lærer, der ønsker at arbejde i udlandet, og er du nysgerrig på andre kulturer? Bliv en del af os, og vær med til at forme Europaskolernes fremtid. I Børne- og Undervisningsministeriet søger vi nu to lærere til den danske sektion på grundskoleafdelingen fra d. 1. august 2025.
Europaskolerne er en mellemstatslig organisation, der består af de 27 EU-lande. Skolerne udgøres af 13 skoler, som medlemslandene har ansvaret for i samarbejde med EU-kommissionen. Der er to ledige stillinger i grundskoleafdelingen; én i Bruxelles I og én i Luxembourg II.
Om jobbet
Som lærer på Europaskolerne får du mulighed for at gøre brug af din faglighed som lærer i udlandet. Din dagligdag vil foregå i et internationalt miljø, og du kommer til at indgå i samarbejdsprojekter med de øvrige nationale sektioner på skolen. Det er en stilling, der stiller høje krav til både samarbejde og evnen til at arbejde selvstændigt. Det er også en mulighed for at udvikle sig i et inspirerende og internationalt miljø, hvor man er omgivet af andre sprog og kulturer. I denne stilling kommer du til at undervise dansktalende elever fra 1.-5. klasse.
Arbejdssproget med elever, forældre og kolleger i den danske sprogsektion er dansk. Det danske team består af 5-6 lærere, og sammen driver I sektionens fælles pædagogiske arbejde og hjælper med at opretholde dansk kultur og traditioner. I samarbejder også med kolleger fra andre sprogsektioner og kommunikerer på et eller flere af EU's officielle arbejdssprog; engelsk, fransk eller tysk. De daglige arbejdsrelaterede spørgsmål håndteres af den lokale skoleledelse.
Europaskolen i Bruxelles I består af børnehaveklasser, en grundskole (1.-5. skoleår) og en overbygning (6.-12. skoleår) med ca. 3300 elever fordelt på otte sprogsektioner: dansk, engelsk, fransk, italiensk, polsk, spansk, tysk og ungarsk. Der er ca. 165 danske elever på skolen fra børnehave til den europæiske studentereksamen.
Europaskolen i Luxembourg II består af børnehaveklasser, en grundskole (1.-5. skoleår) og en overbygning (6.-12. skoleår) med ca. 2700 elever fordelt på otte sprogsektioner: dansk, engelsk, fransk, græsk, italiensk, spansk, tjekkisk, tysk og ungarsk. Der er ca. 110 danske elever på skolen fra børnehave til den europæiske studentereksamen.
Om dig
Du har en læreruddannelse og kan varetage undervisningen i grundskolens almindelige fag. Hvis du har undervisningskompetencer inden for det specialpædagogiske område, herunder læsevejledning, bedes du angive det.
Som person ser vi gerne at du:
- er initiativrig og kan arbejde selvstændigt samt skabe et positivt klima i klasserummet
- kan samarbejde bredt og indgå i projekter med de øvrige nationale sektioner på skolen
- har gode sociale kompetencer, er udadvendt og nysgerrig over for andre mennesker og kulturer
Undervisningssproget er dansk, men gode sprogkundskaber er en forudsætning for ansættelse, eftersom du forventes at indgå et samarbejde med de øvrige nationale sektioner på skolen. Hvis du ikke har tilstrækkelige kundskaber i fransk, skal du deltage i et intensivt sprogkursus i august 2025. Nærmere forhold aftales senere.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse finder sted for en prøveperiode på to år, hvorefter der tages stilling til fortsat ansættelse for en treårsperiode. Ansættelsen kan herefter forlænges for en fireårsperiode til i alt ni år. Ansættelsen sker pr. 1. august 2025 og med skolestart primo september 2025.
I forbindelse med ansættelsen afholder ministeriet udgifterne til en besigtigelsesrejse til skolen.
Hvis du i dit nuværende job er ansat efter en overenskomst, som giver mulighed for tjenestefrihed i henhold til bekendtgørelse nr. 518 af 3. juli 1991 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål, har du ret til tjenestefrihed uden løn under hele din ansættelsesperiode som europaskolelærer på Europaskolen.
Det bemærkes, at du selv skal søge orlov fra din danske stilling.
Stillingen aflønnes efter særlige EU-regler, og lønnen består dels af den danske overenskomstløn, dels af løn fra Europaskolen, bl.a. beregnet ud fra anciennitet og forsørgerbyrde. Den samlede løn kan først udregnes i forbindelse med ansættelsen, men ligger noget over den danske løn.
Vil du vide mere?
Eventuelle henvendelser om stillingerne kan ske til inspektør for grundskoleafdelingen, Bettina Brandt, på bettina.brandt@stukuvm.dk eller på telefon 21242958. For yderligere oplysninger om Europaskolerne henvises til Europaskolernes hjemmeside; www.eursc.eu og www.uvm.dk/internationalt-arbejde/eu-og-europa/eus-uddannelses-og-ungdomssamarbejde/europaskolerne.
Sådan søger du
Send din ansøgning via stillingsopslaget på www.uvm.dk/job senest søndag den 30. marts 2025.
I ansøgningen bedes du gøre opmærksom på, hvilken af stillingerne, du søger. Der afholdes to samtaler, hvor der i anden samtale indgår en case.
Vi forventer at holde første samtalerunde torsdag den 3. april og fredag den 4. april 2025. Samtalerne finder sted Frederiksholms Kanal 25, København K. Ved samtalerne deltager inspektør Christer Rovang Jakobsen og inspektør Bettina Brandt.
Styrelsen er lokaliseret i København og Holbæk.
Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.
Ansøg her
Del i dit netværk
Børne- og Undervisningsministeriet.
LJA-2578
Lærer,Øvrige Job
30-03-2025 12:53
Tilbage til søgning