
Sigerslevøster Privatskole søger en dygtig dansklærer til mellemtrinnet/udskolingen
Sigerslevøster Privatskole søger en dygtig dansklærer til mellemtrinnet/udskolingen. Vi er på udkig efter en engageret og fagligt nysgerrig kollega, der brænder for at gøre en forskel for skolens elever. Du vægter udviklingen af trygge læringsmiljøer, faglig udvikling og samarbejde med kompetente kollegaer højt. Stillingen er en fastansættelse med start fra d. 1. maj eller gerne før i fagene dansk på mellemtrinnet/udskolingen og også gerne idræt.
Vi er en skole, der vægter det faglige og det tværfaglige højt. Her vil du møde elever, der vil og kan. Vi vægter, at der er tid til ro og fordybelse. Vi arbejder for at fastholde trygge, omsorgsfulde, udviklende og forpligtende fællesskaber, hvor alle vores elever dannes, lærer og begejstres, og hvor eleverne motiveres til at tage aktiv og ansvarlig del i undervisningen og i hverdagen. Vi vil have, at eleverne kommer glade i skole og går glade hjem hver dag. Vi tager på personalerejse hver tredje år, hvor alle medarbejdere får oplevelser og fagligt input sammen. I år går turen til England.
Vi ved, at god undervisning kræver forberedelse, derfor får man på vores skole en tydelig opgaveoversigt, hvor der er givet tid til alle opgaver og god tid til forberedelse.
Vi søger en engageret og stabil lærer med fagligt overskud og stærke relationskompetencer, der med udgangspunkt i vores værdier og ambitioner vil yde en engageret indsats for at skabe en hverdag for alle, hvor respekt og tolerance, ansvar, omsorg, dømmekraft og det at gøre sig umage er bærende værdier. En kollega, der vil være medskaber til inkluderende og motiverende læringsmiljøer på skolen og som selvfølgelig brænder for at gøre en forskel for elever såvel som kolleger, og som ser teamsamarbejdet på årgangen som en nødvendighed for faglig succes.
Vi tilbyder:
En fuldtids lærerstilling. En skole i udvikling med høj trivsel blandt elever og personale. Et højt engagement og lyst til at ville lykkes både blandt børn, forældre og personale.
En dynamisk og velfungerende arbejdsplads med dygtige og engagerede kolleger. Velfungerende og erfarne teamkolleger.
Plads til at eksperimentere med læringsmiljøet for at udvikle fremtidens elevkompetencer. Tid til kompetenceudvikling. En synlig og tydelig ledelse.
Din profil:
Du er læreruddannet. Du er en person, der brænder for børnene, for fagligheden og for fællesskabet. Du er idérig, kreativ og tør sætte din egen faglighed og dine kompetencer i spil i teamet.
Du er en naturlig og rolig autoritet i klasserummet og en person, der kan skabe læringslyst. Du kan læse mere om Sigerslevøster Privatskole på www.sigerslev.dk . Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Rasmus Kjær, tlf.: 4828 8887 eller på mobil 2347 4398.
Ansøgningsfristen er søndag d. 23. marts. Der afholdes samtaler onsdag d. 26. marts.
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning samt CV sendes som én PDF-fil til: kontor@sigerslev.dk
Ansøg på e-mail
Del i dit netværk
Sigerslevøster Privatskole
72195310
Smedevej 27
3600 Frederikssund
LJA-2588
Dansk
23-03-2025 11:00
Tilbage til søgning