Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce

Visionær skoleleder til Nuuk Internationale Friskole (NIF)


Da vores nuværende skoleleder har valgt at søge nye udfordringer ved skoleårets afslutning, søger vi en dygtig skoleleder, der deler vores engagement i at skabe et inkluderende og værdibaseret læringsmiljø.

Om NIF

NIF er en privatskole beliggende i Nuuk med ca. 200 elever, et dedikeret lærerteam og vores eget skolepasningstilbud.

Vi er en friskole, der bygger på friskolens fem grundlæggende friheder, herunder idemæssig, pædagogisk, økonomisk, ansættelses- og elevfrihed. Vores pædagogiske frihed vægter kreativitet og fantasi, samtidig med at bidrage til elevens almene dannelse.

Den økonomiske frihed giver os mulighed for at prioritere relevante emner, og skolens ledelse samarbejder med bestyrelsen om økonomistyring. Ansættelsesfriheden sikrer kompetente og idemæssigt sammenhængende medarbejdere. Elevfriheden betyder, at skolen selv bestemmer, hvem der kan være elev, og optagelsen sker gennem et nøje planlagt forløb. Vi stræber efter at skabe en mangfoldig skole, der rummer forskellige kulturer og sprog, og vi er stolte af at efterleve vores værdier: Fællesskab, Tillid, Dannelse, Ambition.

Om dig

Vi søger dig, der kan skabe en positiv og innovativ atmosfære, der inspirerer til høje resultater ved anerkendelse, vejledning og støtte af lærere og øvrigt personale. Du udviser naturlig autoritet, punktlighed og evne til at søge nye muligheder for skolen. Du er tydelig i din kommunikation både i skrift og i den personlige relation, og du formår at samarbejde med en aktiv skolebestyrelse, der har fokus på høj faglighed og god trivsel for børn og personale.

Du trives i en rolle, hvor dialog og relationer er afgørende, og du formår at skabe et tillidsfuldt samarbejde med både lærere og forældre.

Du er som udgangspunkt en leder, der har:

  • ledelseserfaring
  • erfaring med skoledrift
  • god administrativ forståelse.
  • forståelse for skoledrift, økonomi og budgetstyring
  • stærke kommunikationsevner
  • viden om tværkulturelle samfund
  • evnen til at skabe stærke relationer og en åben dialog med både lærere, forældre og elever
  • gerne arbejdserfaring fra Grønland

Vi tilbyder

Vi tilbyder en fuldtidsstilling på 40 timer ugentlig. Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem IMAK (lærerforeningen i Grønland) og NIF. Stillingen tilbydes med mulighed for bolig.

Er du blevet nysgerrig på stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Nicolaj Raarup-Hellesen på +299 38 25 02 eller nrp@nif.gl. Du kan finde mere information på www.nif.gl

Ansøger bedes sende CV, ansøgning samt andre relevante bilag senest d. 24. marts 2025 til bestyrelse@nif.gl. Startdato: 1. august 2025 eller efter aftale.

Vi ser frem til at byde den rette kandidat velkommen til vores friskole i Nuuk.



🕑 Fuldtid  |   |  2025-03-24 12:35:00


Ansøg på e-mail


Del i dit netværk
Virksomhed
Nuuk Internationale Friskole
CVR
30183487
Arbejdssted
Narsaviaq 2168, Nuuk 3905, Grønland
Kviknummer
LJA-2589
Fag
Ledelse,Øvrige Job
Ansøgningsfrist
24-03-2025 12:35



Tilbage til søgning
Annonce

Virksomhed
Nuuk Internationale Friskole
CVR
30183487
Arbejdssted
Narsaviaq 2168, Nuuk 3905, Grønland
Kviknummer
LJA-2589
Fag
Ledelse,Øvrige Job
Ansøgningsfrist
24-03-2025 12:35