Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce

Vi søger en afdelingsleder til at supplere vores ledelsesteam


Vores vision er, at børn og unge skal sejre i eget liv og nå deres fulde potentiale. Vi søger en afdelingsleder, der vil være med på vores rejse.

Er du en inspirerende person med en passion for pædagogisk og faglig udvikling? Har du lyst til at spille en central rolle i at sikre høj kvalitet i undervisning og trivsel for både elever og personale? I så fald er du måske den pædagogiske afdelingsleder, vi søger!

Du bliver en del af stærkt ledelsesteam og en stabil personalegruppe, hvor vi i fællesskab arbejder for at skabe en inspirerende skole med udgangspunkt i et ressourceorienteret børnesyn.

Gildbroskolen er en tosporet skole fra 0.-9. klasse, suppleret med kommunens modtagerklasser og den fælles kommunale aftenklub. Desuden har vi en gruppeordning for elever med udviklingshandicap. Skolen består organisatorisk af afdeling 1 og 2, hvor du vil få ansvaret for den ene afdeling med alt, hvad der hører til fra elev- og personalesager til pædagogisk og faglig udvikling.

Vi er i Ishøj Kommune i gang med at implementere Stærke Fællesskaber, der er en kommunal strategi, som også vil være en central del af din ledelsesopgave. Når vi taler om stærke fællesskaber, retter vi blikket mod, at vi gennem gode og gennemtænkte didaktiske overvejelser, ressourceorienteret børnesyn og god klasseledelse skaber en ramme, der tilgodeser alle vores elever.

Dine arbejdsopgaver:

  • Ledelse af en afdeling af lærere og pædagoger, herunder ansvar for afdelingsdrift samt opfølgning på elevernes faglige og sociale udvikling og trivsel
  • Arbejde med skolens fokusområder, som tager udgangspunkt i skoleplanen
  • Støtte og udvikle medarbejderne gennem feedback, vejledning og kompetenceudvikling
  • Bidrage til at skabe et positivt og inkluderende arbejdsmiljø for både elever og personale
  • Arbejde målrettet med elevtrivsel og undervisningskvalitet

Vi søger en leder, der:

  • Er læreruddannet, gerne med ledelseserfaring
  • Har stor didaktisk erfaring, og gerne med forståelse for arbejdet i den politiske ledet organisation, fx gennem TR-arbejde
  • Sætter et godt arbejdsmiljø, gerne med en humoristisk tone, højt
  • Trives i at lykkedes i fællesskab og kan holde hovedet koldt i travle perioder
  • Har gode kommunikative evner og kan skabe stærke relationer med både elever, medarbejdere og forældre
  • Er visionær og har modet til at implementere pædagogiske ændringer og innovation gennem evnen til at skabe følgeskab
  • Har et stort engagement i at skabe et godt læringsmiljø for alle elever og være tæt på praksis

Du får:

  • Et ledelsesteam, der bakker hinanden op og bliver dygtigere i fællesskab
  • Støtte og sparring
  • En stabil personalegruppe, der har skabt kultur og traditioner gennem mange års ansættelse, og som brænder for elevernes udvikling og et godt arbejdsmiljø
  • En skole, der fokuserer på at skabe deltagelsesmulighed for alle
  • Et tæt samarbejde med PPR og andre eksterne ressourcepersoner
  • En skole, der prioriterer to voksne i klasserne, så videt som muligt
  • Mulighed for at sætte dit ledelsespræg på Folkeskolens kvalitetsprogram
  • Et stærkt kommunalt netværk, hvor du månedligt mødes med dine lederkollegaer fra naboskolerne
  • En kommune i udvikling og med stort fokus på børnefællesskaber Stærke Fællesskaber
  • En fantastisk flot skole med gode fysiske rammer tæt på natur og strand, Arken og toget, der hurtigt bringer eleverne på ture ud af huset

Har du spørgsmål til stillingen og ønsker du at besøge skolen, er du velkommen til at kontakte skoleleder René Aistrup, 29 39 58 27

Ansøgning med cv og relevante bilag sendes via link i stillingsopslaget på kommunens hjemmeside senest fredag d. 23. maj, 2025 kl. 12:00. Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler mandag d. 2. juni, 2025, og eventuelt 2. samtale onsdag d. 4. juni, 2025.

Ansættelsen er pr. 1. august 2025.

Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Hvis du vil vide mere om at arbejde i Ishøj Kommune, kan du kigge videre her.

Vi er en digital arbejdsplads, som vægter beskyttelsen af borgernes personoplysninger højt. Derfor skal du bruge dit personlige MitID for at identificere dig selv, såfremt du bliver ansat og skal have adgang til kommunens IT-systemer.

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

René Aistrup

Tlf.: 43571935

Tlf.: 29395827

Ansøgningsfrist:

23. maj 2025



🕑 Fuldtid  |  Ishøj  |  2025-05-23 12:04:00


Ansøg her


Del i dit netværk
Virksomhed
Ishøj Kommune
Arbejdssted
Gildbrovej 39,
2635 Ishøj
Kviknummer
LJA-2700
Fag
Ledelse,Lærer,Øvrige Job
Ansøgningsfrist
23-05-2025 12:04



Tilbage til søgning
Annonce

Virksomhed
Ishøj Kommune
Arbejdssted
Gildbrovej 39,
2635 Ishøj
Kviknummer
LJA-2700
Fag
Ledelse,Lærer,Øvrige Job
Ansøgningsfrist
23-05-2025 12:04