
Rungsted private Realskole søger to passionerede og kompetente lærere til indskoling og mellemtrin med særlig fokus på fagene dansk, matematik, engelsk, musik og idræt.
Vi bor på den smukkeste skole med 630 elever og 90 engagerede medarbejdere, hvor trivsel og høj faglighed er i centrum. Vores værdier, respekt, tillid, ansvarlighed og nysgerrighed, er hjørnestenene i alle aktiviteter og fundamentet for vores stærke fællesskab.
Om stillingerne: De to nye lærere vil blive en integreret del af vores team i indskolingen og/eller mellemtrinnet. Aftale om præcist årgangs- og fagniveau afhænger af den enkeltes faglige styrker, ønsker og skolens aktuelle behov. Vi ser gerne, at du er linjefagsuddannet i dansk, matematik eller engelsk. Det vil være en fordel, hvis du også har kompetencer inden for musik eller idræt.
Dine ansvarsområder vil omfatte:
• At levere inspirerende og differentieret undervisning.
• At varetage en klasselærerfunktion med fokus på klasserumsledelse.
• At fremme et inkluderende læringsmiljø og aktivt samarbejde med kolleger.
• At engagere dig i forældresamarbejde og skabe stærke skole/hjem relationer.
Vi forventer, at du:
• Skaber et motiverende og inkluderende miljø for alle elever.
• Er proaktiv i dit samarbejde med andre lærere og skolens ledelse.
• Har stærke kompetencer i klasserumsledelse og relationskompetence.
• Er udviklingsorienteret og deltager aktivt i skolens faglige fællesskaber.
Vi tilbyder:
• Passionerede og søde medarbejdere - der høster stor anerkendelse for deres åbenhed.
• Et engageret og positivt kollegialt miljø med stærkt fællesskab.
• Muligheder for personlig og faglig udvikling.
• En mentorordning til at støtte din integration og udvikling.
• Attraktive arbejdsbetingelser og høj forberedelsestid.
Vi glæder os til at møde dig og fortælle om vores dejlige skole.
Interesseret? For yderligere information, kontakt gerne skoleleder Lotte Ostenfeld på lo@rpr-skole.dk eller viceskoleleder Jacqueline Morel på jm@rpr-skole.dk. Besøg også vores hjemmeside på www.rpr-skole.dk for mere information.
Ansøgningsfrist: tirsdag den 22. april 2025 kl. 12.00. Ansøgninger rettes til skoleleder Lotte Ostenfeld på lo@rpr-skole.dk.
Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende. Tiltrædelse: 1. august 2025 eller efter aftale.BLøn og ansættelsesforhold: Efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet.
Adresse: Rungsted private Realskole Vallerødbanevej 23, 2960 Rungsted Kyst www.rpr-skole.dk
Ansøg på e-mail
Del i dit netværk
Rungsted private Realskole
66988813
Vallerød Banevej 23
2960 Rungsted Kyst
LJA-2712
Dansk,Engelsk,Idræt,Matematik,Musik,Frie- og private grundskoler,Friskole,Lærer,Øvrige Job
22-04-2025 12:58
Tilbage til søgning