Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce

Undervisere med fokus på naturfagene i grundskolen (kombinationsansættelse eller 1 årig-ansættelse)


LIFE Fonden søger tre kolleger som har lyst til at indgå i en kombinationsstilling (2 -årig aftale) og yderligere en kollega til en 1-årig fuldtidsstilling. Har du en stærk naturfaglig og pædagogisk profil og erfaring med undervisning i biologi, geografi og fysik/kemi på udskolingsniveau eller natur/teknologi på mellemtrinnet? Har du mod på at blive en del af det team, som bringer LIFEs undervisningsforløb ud til skoler, klasser og elever? Så har vi en enestående jobmulighed til dig, da vi søger tre kombinationsansatte og en 1-årig fuldtidsstilling til vores LIFE Campus i Lyngby.

LIFE Fonden tilbyder undersøgelses¬baserede og virkelighedsnære naturfagsforløb for grundskolen og ungdomsuddannelser i hele Danmark, som skal styrke den naturvidenskabelige og teknologiske dannelse og uddannelse hos børn og unge. Dette sker i et tæt samarbejde med andre naturfagsdidaktiske miljøer, undervisere og nøgleaktører. Du bliver en del af Undervisningsafdelingen med mere end 40 dygtige underviserkollegaer, fordelt med et stort team i LIFE Campus i Lyngby samt fire mindre teams, der er tilknyttet de regionale afdelinger i henholdsvis Aalborg, Århus, Odense og Vordingborg.

Jobbet

Vi har brug for ekstra undervisere til at varetage LIFE Lab undervisning af elever og klasser, der har gennemført vores LIFE undervisningsforløb. Undervisningen vil foregå i LIFE Campus, Lyngby. Desuden vil du enkelte gange skulle arbejde fra andre regionale afdelinger, eksempelvis i forbindelse med oplæring og nogle dages jobswop.

Vi søger lærere, som enten vil indgå i en 2-årig kombinationsstilling med deres pågældende skole (2 dg/uge på LIFE, 3 dg/uge på skolen) eller i en tidsbegrænset fuldtidsstilling på 1 år, gerne i forbindelse med en orlov.

LIFE ønsker med de midlertidige stillinger at samvirke med de uddannelsesmiljøer, som LIFE er en del af, med tro på, at det kan give noget positivt begge veje.

 

Din profil

Først og fremmest er du underviser, og du er fagligt, pædagogisk og didaktisk solidt forankret. Du drives af undervisningssituationen, hvor du kan skabe rammen for elevernes læring – både forstået som faglige kompetencer, motivation og interesse. Du trives som klasserumsleder og i arbejdet med at skabe relationerne til elever og dine medundervisere.
Vi lægger vægt på, at du er initiativrig, selvstændig og trives med at arbejde i forpligtende arbejdsfællesskaber med fælles mål og rollefordeling bestemt af opgaven. Desuden besidder du stærke samarbejdsevner og er god til at etablere og opretholde relationer, også når arbejdstempoet er højt.

Vi forventer, at du har:

  • En læreruddannelse eller anden videregående uddannelse med undervisningsfagskompetencer i biologi, geografi og/eller fysik/kemi, eventuelt natur/teknologi.
  • Undervisningserfaring i grundskolen på mellem- og sluttrin inden for udskolingens naturfag
  • Erfaring med udvikling og gennemførelse af undervisningsforløb inden for udskolingens naturfag

 

At arbejde hos LIFE

Vi tilbyder en engageret og professionel arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på, at vores kolleger trives, bliver udfordret og har muligheder for at udvikle deres potentiale. En karriere hos LIFE giver dig mulighed for at være med til: 

  • At udvikle og opbygge et nyt, landsdækkende undervisningsinitiativ, der tilbyder undersøgelsesbaserede og virkelighedsnære naturfagsforløb til grundskolen og ungdomsuddannelser 
  • At sætte helt nye standarder for anvendelsesorienteret og eksperimenterende naturfagsundervisning i Danmark og internationalt
  • At bygge broer til nøgleaktører på STEM-området og undervisere på tværs af uddannelsessektoren, så man i fællesskab kan styrke interessen for naturfag og højne niveauet for naturfagsdidaktik
  • At blive en del af et dedikeret team, der brænder for undervisning, naturfag og uddannelse

Interesseret? Så send os din ansøgning

 Lyder stillingen som noget for dig, bedes du sende ansøgning og CV, eksamensbeviser og andre relevante papirer elektronisk ved at klikke på knappen ”Apply now”.

Vi ser gerne, at du begynder hos os den 1. august 2025. Der er tale om tre 2-årige kombinationsansættelser på 40% (2 dg/uge på LIFE, 3 dg/uge på egen skole) samt en 1-årig fuldtidsansættelse.

Ansøgningsfristen er den onsdag 30. april 2025. Vi forventer at afholde samtaler mandag-tirsdag i henholdsvis uge 19 og 20.
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder, Morten Steenholt Sieling, telefon 2076 5344.

LIFE Fondens vision og mission

LIFE's vision:

LIFE skal være et fremragende læringslaboratorium for børn og unge, der i samvirke med nøgleaktører styrker den naturvidenskabelige og teknologiske almendannelse og uddannelse markant og dermed bidrager til en bæredygtig fremtid.

LIFEs mission:

LIFE fremmer børn og unges naturvidenskabelige og teknologiske almendannelse samtinteresse og ambitioner for at fordybe og uddanne sig inden for naturvidenskab og teknologi uanset deres baggrund

LIFE Fonden er støttet af Novo Nordisk Fonden. 

Læs mere om LIFE.



🕑 Fuldtid  |  Kgs Lyngby  |  2025-04-30 23:59:00


Ansøg her

Ansøg på e-mail


Del i dit netværk
Virksomhed
LIFE A/S
CVR
4143 9726
Arbejdssted
Biologiens Vej 5
2800 Kgs Lyngby
Kviknummer
LJA-2773
Fag
Fysik og kemi,Natur/teknologi,Naturfag
Ansøgningsfrist
30-04-2025 23:59



Tilbage til søgning
Annonce