Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Vibeholmskolen søger 4 lærere

Vil du være med?

Vibeholmskolen søger fire lærere

Har du lyst til at være en del af en skole, som fokuserer på elevernes læring, trivsel og udvikling, og som løser opgaven i samarbejde med elever og forældre i et anerkendende miljø? Og har du lyst til at blive en del af verdens bedste lærerværelse? Så er det måske dig, vi leder efter.

Til det nye skoleår søger vi fire lærere, som vil være med til at gøre en god skole og en god arbejdsplads endnu bedre. Vi skal have dækket en bred vifte af fag fordelt på hele skolen samt en god portion AKT-timer.

Vi er i den tidlige fase af fagfordelingen, og det betyder, at du selv kan være med til at forme din fagfordeling for det kommende skoleår. Vi søger profiler, der til sammen, kan dække:

  • Dansk, engelsk, historie, musik og idræt / indskoling
  • Matematik og naturfag / indskoling og mellemtrin
  • Engelsk, tysk og idræt / mellemtrin og udskoling
  • Fysik og naturfag / udskoling
  • AKT, hvor du – sammen med skolens øvrige AKT-lærere – understøtter, at der er deltagelsesmuligheder for alle børn i læringsfællesskabet

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet lærer eller ved at afslutte din læreruddannelse
  • Har en anerkendende tænkning og adfærd
  • Har gode relationelle kompetencer
  • Er god til at samarbejde, vise ansvar og tillid
  • Kan se fordelen i og har lyst til teamsamarbejdet
  • Er optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn
  • Ser mangfoldighed som en styrke
  • Hvis du søger AKT: du har relevant uddannelse og konkret erfaring med at arbejde med trivsel, deltagelsesmuligheder og alle børns mulighed for at være en del af faglige og sociale fællesskaber

Praktisk information:

Vibeholmskolen er en fortrinsvis tosporet skole med ca. 530 elever og ca. 60 pædagogiske medarbejdere. Vi prioriterer en høj faglighed, forpligtende fællesskaber, samt at der skal være deltagelesmuligheder for alle børn i læringsfællesskabet. Vi lægger vægt på, at der skal være et godt arbejdsmiljø for alle, hvor der er plads til humor og grin i en travl hverdag.

Alle lærere har egen arbejdsplads med skrivebord, skabe og computer. Vi tager godt imod nye kolleger og har mentorordning, så du hurtigt kan finde dig til rette.

Ansøgningsfrist: torsdag d. 8. maj

Vi planlægger at holde ansættelsessamtaler løbende

Du kan kontakte viceskoleleder Jette Hansen på tlf. 20 71 77 41, afdelingsleder Benjamin Olsson Nielsen 20 35 59 51 eller skoleleder Kirsten Koudahl på tlf. 24 46 67 94 for yderligere oplysninger.





Ansøg her





Tilbage til søgning

Annonce