Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Dansk- og DSA-lærer til indskolingen på Skovlunde Skole

Vi søger en dansklærer til vores kommende 1. årgang på afdeling Rosenlund. 

Laver du spændende og inspirerende undervisning i dansk og brænder du for at lave varierede undervisning i dansk i folkeskolen? Er du gennemsyret af et børnesyn, hvor meningsfulde læringsfællesskaber, nysgerrighed og autenticitet er vigtige pejlemærker i din undervisning?  Så er det netop dig vi har brug for på Skovlunde Skole, afdeling Rosenlund.

Kunne du tænke dig at blive en ny kollega i et godt og imødekommende lærerkollegie, så har du muligheden her. Vi søger en dansklærer til indskolingen pr. 1. august 2025. 

Du bliver en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor der er et tæt og godt samarbejde. På Skovlunde Skole har vi fokus på inkluderende læringsfællesskaber og lægger stort vægt på børnenes trivsel.

Dine vigtigste opgaver

  • Dansk- og klasselærer på 1. årgang
  • Dansk som andetsprog (DSA)-lærer i indskolingen

Dine kompetencer

  • Team-player og vil indgå aktivt i det kollegiale samarbejde.
  • Høj faglighed, som du både nytænker og deler med dine kolleger.
  • Drøngod til at lave spændende aktiviteter både inde og ude, der udfordrer og udvikler børnene fysisk, mentalt og socialt.
  • Blik for deltagelsesmuligheder for alle børn.
  • Erfaring med dansk som andetsprog (DSA) basis og supplerende.
  • It-faglige kompetencer og du kan se fordelene ved at bruge teknologi i dine aktiviteter.
  • Engageret, ambitiøs og nysgerrig i dit arbejde med undervisning og læring.
  • Kan arbejde med handleplaner.
  • Imødekommende og anerkendende i din tilgang til elever og forældre.
  • Humor og smittende godt humør.

Det får du hos os 

  • Struktureret samarbejdstid med faste ugentlige årgangsmøder og fælles forberedelse.
  • Kompetente og engagerede kolleger.
  • Dygtige, lærevillige og nysgerrige elever.
  • En spændende arbejdsplads, som vi udvikler sammen.
  • Et velfungerende og sundt arbejdsmiljø.
  • En dedikeret ledelse.

Hvem er vi
Skovlunde Skole bygger på tolerance, trivsel og fællesskab. Både fagligt og menneskeligt har vi høje ambitioner og vi har fokus på, at alle tager ansvar for den skole, vi er sammen om.

Vores mission er enkel: At være en virkelig god folkeskole og et trygt samlingspunkt for Skovlundes børn, unge og familier.

Skolen ligger i skønne grønne omgivelser, tæt på S-togstation og gode transportveje. 

Vi er en modig skole, der har grebet muligheden og rammesat en skolehverdag til gavn for både elever og medarbejdere. Vi arbejder med PILOT-torsdage, hvor nogle af fokuspunkterne er projektorienteret undervisning, innovation, tværfaglighed og fremtidens kompetencer. 

Vores PILOT-torsdage giver dig som lærer mulighed for at udvikle og afprøve kræfter med at få faglige, praktiske og sociale kompetencer til at gå hånd i hånd, der spreder sig som ringe i vandet til de øvrige dage. 

Hos os må man gerne stikke ud, rage op og tænke stort. Vi går langt for at støtte elever og medarbejdere i at udfolde deres potentiale og forfølge deres drømme.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder for indskolingen Rikke Kjærup på telefon 4477 3963. 

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på  job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. august 2025.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 20.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: den 8. maj 2025.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. 

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Annonce