Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Annonce
Vejlebroskolen søger en tysklærer til udskolingen – so schnell wie möglich

Vejlebroskolen søger en tysklærer til

udskolingen – so schnell wie möglich

Skolens tysklærer i udskolingen har fået job tættere på hans bopæl og vores 9. klasses elever står derfor uden tysklærer.

Kom og vær en del af en inkluderende og ambitiøs folkeskole i Ishøj. En folkeskole hvor vi, i samarbejde med forældrene skaber rammerne for skoledagen, der løfter eleverne fagligt og socialt.

Vi på Vejlebroskolen mener, at alle børn har ret til de bedste muligheder for at føre deres drømme ud i livet.

Ser du dig selv på en udviklingsorienteret skole med et multikulturelt miljø, hvor relationskompetence, trivsel, respekt, tolerance og tryghed er essentielt?

Er du tysklærer og kan du motivere og sætte undervisningen i øjenhøjde for vores elever?

Så er du måske den profil vi søger.

For stillingen gælder det, at du vil have dine timer i udskolingen og du skal derfor være indstillet på at føre skolens elever til prøve i tysk.

Du vil sammen med dygtige kollegaer blive en del af indsatsen indenfor dansk som andetsprog og derudover vil det være en fordel med kompetencer inden for fag som idræt, kristendom og geografi.

Du vil også få timer som co-teacher og på den måde blive en del af en kollegial planlægning og sparring.

Vi forestiller os, at du besidder evnen til at opbygge lærer- elev relationen og at du, udover de rette undervisningskompetencer, har interesse for og erfaring med undervisning, hvor IT og medier indgår.

Du har fokus på klasseledelse og meget gerne erfaring med co-teaching. Derudover forestiller vi os at du er varierende i din undervisning (eksempelvis vha. Cooperativ Learning), anser undervisning udendørs for naturligt, og vægter ”bevægelse i undervisningen” højt.

Vi ved, at ingen lærer kan alt men vi forestiller os, at du:

  • er nærværende og kan motivere dine elever
  • er initiativrig og udviklingsorienteret
  • kan nikke genkendende til, at det er den voksne, der har ansvaret i relationen
  • indgår naturligt i et forpligtende teamsamarbejde med såvel lærere som pædagoger
  • indgår naturligt i et tæt forældresamarbejde
  • kan se forskelligheder som en styrke
  • beder om hjælp, når du har brug for det fra såvel kollegaer som ledelse
  • kan se dig selv som en del af et inkluderende, involverende og inspirerende miljø

Vi kan heller ikke alt, men vi tilbyder dig til gengæld:

  • engagerede kollegaer og høj kollegial trivsel
  • en arbejdsplads i udvikling
  • gode udearealer med fokus på leg og bevægelse
  • gode tidssvarende faglokaler
  • 2 ekstra løntrin til nyuddannede
  • Som nyuddannet har du 2 ugentlige lektioner færre de første 2 år
  • Mentorordning samt sparring med skolens vejledere

Vejlebroskolen er en moderne og tidssvarende skole der i sidste skoleår har indgået et forpligtende samarbejde med UNICEF med det formål at blive en certificeret rettighedsskole.

Skolens idrætsundervisning foregår i Ishøj Idræts- og Fritidscenter, som ligger i vores nabolag.

Geografisk er vi tæt på grønne områder, kunstmuseet Arken og Køge Bugt Strandpark. Vi har derfor alle muligheder for at inddrage naturen og dette meget gerne i samarbejde med Ishøj Naturcenters tre fuldtidsansatte naturvejledere

– og så er der kun 17 min. i tog fra Københavns Hovedbanegård.

Vi er en afdelingsopdelt 0.-5. kl. og 6.-9. kl., tosporet skole med ca. 440 elever, 40 lærere og 15 pædagoger.

Ansøgningsfrist på stillingen er mandag d. 23.9 2024 kl. 8.00.

I gensidig interesse opfordrer vi dig til at kontakte skolen for at lave en aftale om at besøge os inden en ansøgning.

Du kan se mere på skolens hjemmeside og er derudover meget velkommen til at henvende dig til viceskoleleder Rasmus Bøje eller skoleleder Poul Hau Kyndi Laursen på 4357 6090.



Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning

Annonce
Annonce