Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce

Dansk - og madkundskabslærerer til Busses Skole


Vil du være en del af et stærkt fællesskab på Busses Skole?

Busses Skole i Gentofte søger en lærer til at varetage dansk i indskolingen og madkundskab i udskolingen. Vi er en 107 år gammel veldrevet og velsøgt friskole med fokus på traditioner og kreativitet samtidig med, at vi tør tænke nyt. På Busses Skole lever vi efter devisen: et godt sted at lære – et godt sted at være, med udgangspunkt i værdierne fællesskab, ambition og nærvær.

Fællesskabets skole

På Busses Skole vil du opleve engagerede kollegaer i et arbejdsfællesskab, hvor en positiv, rummelig og omsorgsfuld omgangsform præger hverdagen – både i undervisningen og på lærerværelset. Vi tilstræber varierende undervisningsformer, der åbner døren for elevernes begejstring for fag og læring. Busses Skole er et sted, hvor børn og voksne arbejder og lærer sammen – for vi VIL hinanden. Her mødes du af morgensang, mangfoldighed og et liv af børn og unge i bevægelse, også når der er undervisning. Vi værdsætter hverdagen og den daglige undervisning, ligesom vi glæder os over at tage på lejrskole (7 gange af i løbet af 10 års skolegang), afholde emneuger, teateruger, omlagte dage og meget andet, som tilsammen skaber en livsglad skole i bevægelse.

Vi har en særdeles gunstig lokalaftale både i forhold til undervisningstimer, lejrskole og løn!

Stillingen

Du vil primært blive en del af skolens indskoling (Beg.-5. klasse), hvor du skal undervise i dansk i 1. klasse samt varetage fire lektioner med værkstedsundervisning sammen med din teammakker.  Du skal være indstillet på et tæt samarbejde på tværs af klasserne og med de andre klasseteams.

Klasselæreropgaven deles med din teammakker, og hver klasselærer har årligt 60 timer til denne opgave.

Derudover skal du undervise i madkundskab i 6.-9. klasse med maksimalt 12 elever pr. hold, da alle praktisk-musiske fag altid har delte klasser.

Din øvrige fagkombination vil du have mulighed for at påvirke, i det omfang det passer ind i skolens fagfordeling herunder forskellige funktioner som fx at være med i skolens pædagogiske udviklingsråd, blive afdelingenskoordinator for indskolingen, praktikkoordinator mv. Hvis du har musiske evner, vil det blive ekstra værdsat.

Vi søger en lærer, som:

  • er en dygtig klasserumsleder.
  • er optaget af sine fag, dygtig til at formidle faget og evner at kunne tænke ud af boksen og skabe motiverende, engagerende og levende undervisning.
  • vægter et godt arbejdsmiljø med fokus på teamsamarbejde med kollegaer samt et konstruktivt og tillidsfuldt samarbejde med børn, forældre og ledelse.
  • er omsorgsfuld, fleksibel og har fokus på, at løfte i flok.
  • bidrager til skolens pædagogiske ambitioner og visioner.
  • er læreruddannet og som evt. besidder andre linjefagskompetencer

Værd at vide om Busses Skole

På Busses Skole går der 312 elever. Vi har ét spor fra Begynderklasse til 6. kl. og to spor fra 7.-9. kl. Som friskole vægter vi praktiske og musiske elementer i vores fagrække. Derudover følger vi Fælles Mål og fører eleverne til afgangsprøverne. Vi har et godt, tæt og tillidsfuldt samarbejde med skolens forældre og bestyrelsen. Hos ledelsen er døren altid åben, og vi vægter det nære samarbejde højt både ved faglig sparring og samtidig nydes frokosten sammen med de ansatte.

Skolen er beliggende ca. 5 minutters gang fra Vangede Station i Gentofte Kommune, tæt ved Nymosen og GVI’s store fodboldbaner, som ofte bliver brugt. Vi har gode musikalske faciliteter og en Musikskole tilknyttet skolen med ca. 100 tilmeldte børn.

Ansættelsesvilkår, løn, ansøgningsfrist og samtaler

Busses Skole har en holdningsmæssig rummelighed og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Vi har en god lokal lønaftale samt en lokal samarbejdsaftale med fokus på forholdet mellem undervisningstimer og tid til forberedelse, samarbejde og udvikling.

 

Stillingen er en fuldtidsstilling til besættelse pr. 01.04.2025. Ansættelse sker efter gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og LC.

Ansøgningen sendes i en samlet PDF til viceskoleleder, Deia Vejby, på dv@busses.dk. Skriv DANSK- OG MADKUNSKABSLÆRER i emnefeltet. Der er ansøgningsfrist ONSDAG d. 19. februar 2025. Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag d. 25. februar.

Har du spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte skoleleder Mikkel S. Nielsen på tlf. 39 53 02 32. Du er også meget velkommen til en kort rundvisning. Kontakt os for at aftale nærmere.

 

Yderligere information om skolen kan findes på www.busses.dk

 



🕑 Fuldtid  |  Gentofte  |  2025-02-19 09:50:00


Ansøg på e-mail


Del i dit netværk
Virksomhed
Busses Skole
Arbejdssted
Mosebuen 1,
2820 Gentofte
Kviknummer
LJA-2453
Fag
Dansk,Madkundskab,Øvrige Job
Ansøgningsfrist
19-02-2025 09:50



Tilbage til søgning
Annonce

Virksomhed
Busses Skole
Arbejdssted
Mosebuen 1,
2820 Gentofte
Kviknummer
LJA-2453
Fag
Dansk,Madkundskab,Øvrige Job
Ansøgningsfrist
19-02-2025 09:50